Dansk Magisterforening

80 procent af danskerne taler ikke med kolleger om løn

© rawpixel/unsplash

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Tabuet om løn er ikke dalet i de sidste to år, viser ny rundspørge blandt danskerne. Den manglende åbenhed er vigtigste årsag til, at den kønsbestemte lønforskel fortsat er på 15 pct, siger økonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

Kun hver femte dansker taler åbent med sine kolleger om løn og indtjening. Og det gælder både for mænd og kvinder, at 20-21 % procent deler deres private oplysninger om indtjening med de andre på jobbet.

De unge i alderen 18-25 år er kun en anelse mere åbne end de ældre. Det viser tal fra en rundspørge, som Yougov netop har gennemført for Nordea, blandt cirka 1100 danskere i alderen 18-65 år.

Tallene bekræfter, at tabuet om løn ikke er dalet, siden en tilsvarende rundspørge blev gennemført for to år siden. Ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er det udbredte løntabu et særligt stort problem for kvinderne.

Den kønsbestemte lønforskel på over 15 pct. opstår, fordi vi går til lønforhandlinger uden at have den nødvendige viden om niveauet blandt vores kolleger, og hvad der udløser tillæg, påpeger hun.

"Lønstatistikkerne afslører, at når alle oplysninger ikke er på bordet, er det sværere for kvinderne end for mændene at gøre sig fri af en kulturel byrde, slå i bordet og kræve deres ret”, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Det gør ikke situationen nemmere, at ledelsen på den anden side af bordet har det fulde overblik og tilmed slipper for at argumentere for, hvorfor flere mænd end kvinder fx får faste tillæg, uddyber Nordeas forbrugerøkonom.

LÆS OGSÅ: Kvinderne burde gå på juleferie allerede nu

Pris for tabu: To-tre års løn inklusive pension
Ud over løntabuet gøder kvindernes historiske efterslæb også jorden for det fortsatte løngab, påpeger Ann Lehmann Erichsen.

”Siden Grundloven af 1849 i princippet gav demokrati og valgret, gjaldt de rettigheder ikke kvinderne. De har brugt mange år på drypvist at plage, tigge og demonstrere sig til de samme rettigheder som mændene.  Dansk Kvindesamfund krævede fx ligeløn allerede i 1883, men ligelønsloven kom altså først i 1976", siger hun. 

Som Akademikerbladet.dk skrev mandag, viser Nordeas beregninger, at løntabuet igennem et helt arbejdsliv koster kvinderne et beløb, der minimum svarer til to–tre års lønninger inklusive pension, sammenlignet med mænd. Regningen kan endda nemt blive endnu højere, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Opgør med blufærdigheden om, hvad vi er værd
At kun hver femte dansker er åben omkring løn, og at tallet ser ud til at være stagneret, kommer ikke bag på Julia Bjerre Hunt, som er formand for de privatansatte DM-medlemmer. 

“Vi er nødt til at gøre op med blufærdighed om, hvad vi er værd. Den manglende åbenhed er primært til arbejdsgivers fordel og i hvertfald ikke noget der gavner de kvinder, som har et efterslæb”, siger Julia Bjerre Hunt.

Det er fint at køre kampagner som ”kvindernes sidste arbejdsdag”. En række organisationer stod i går, 12. november, bag budskabet om, at kvinderne burde tage fri resten af året og gå på juleferie, fordi de lønmæssigt halter 15,7 procent efter mændene.

Men kampagner løser ikke problemet, understreger Julia Bjerre Hunt. Hun opfordrer til handling på arbejdsplads-niveau.

”Først og fremmest skal vi forstå, hvorfor vi får det i løn, vi får. Mange kvinder starter fx på et lavere løntrin end de jævnaldrende mænd, fordi de har været på barsel”, forklarer formanden for DM-privat.

Det er vigtigt at vide, hvad andre tjener, som vi sammenligner os med, fortsætter hun. 

”Og så skal vi kende ledelsens begrundelse for at uddele tillæg til nogen frem for til andre. Først, når vi kender lønstatistikkerne på vores egen arbejdsplads, kan vi gøre os nogen forhåbning om, at den kønsbestemte lønforskel en dag forsvinder”, understreger Julia Bjerre Hunt.  
}