Dansk Magisterforening

Måling: Danskerne bakker massivt op om offentligt ansatte

© Scanpix

Thomas Bøttcher og Martin Ejlertsen
Del artikel:

Ifølge en ny måling stiller et stort flertal af den danske befolkning sig på lønmodtagerens side i den aktuelle konflikt mellem offentligt ansatte og deres arbejdsgiverne.

Udsigten til lukkede daginstitutioner, en lammet togdrift og kød, der ikke kan eksporteres, har ikke afskrækket den danske befolkning.

For trods varsler om strejker og lockout af over 400.000 offentligt ansatte, så stiller et stort flertal af danskerne sig på lønmodtagernes side i den verserende strid mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne i kommuner, stat og regioner.

Det viser en undersøgelse som Gallup har lavet for Magisterbladet.

Hele 63 pct. af de 1.059 adspurgte danskere svarer, at de efter strejke- og lockoutvarslerne har "mest sympati’ for lønmodtagerne. Kun 9 pct. af danskerne har mest sympati for arbejdsgiverne i staten, regionerne og kommunerne.  22 pct. har ikke sympati for nogen af parterne, mens 6 pct. siger ved ikke.

Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen kalder opbakningen for ’voldsom’.

”Jeg tror grundlæggende, det hænger sammen med én ting, nemlig at der er en gigantisk opbakning til den danske velfærdstat og derfor er der også en sympati med de folk, der producerer velfærden”, siger Flemming Ibsen og tiføjer:

”Lockoutvarslerne har jo været krigsførelse og en total magtdemonstration. Det har været en meget aggressiv og næsten brutal måde at agere på, og det kan være med til at forklare, hvorfor sympatien med arbejdsgiverne er så lav”.

I Dansk Magisterforening siger formand Camilla Gregersen:

”Jeg oplever, at sammenholdet i fagbevægelsen, på arbejdspladserne og i befolkningen er bomstærkt i kampen om at værne om den danske model. Nu skal vi have de offentlige arbejdsgivere og ikke mindst Sophie Løhde til at forstå, at de er mindretal”.

Rimelige krav

Samtidig siger 70 pct. i undersøgelsen, at de bakker op om lønmodtagernes tre hovedkrav om mere i løn, en sikring af frokostpausen som rettighed og en arbejdstidsaftale for lærerne, mens 22 pct. er uenige i kravene.

47 pct. mener desuden, at de offentlige ansatte skal gå i strejke, hvis innovationsminister Sophie Løhde (V) fastholder, at lønmodtagerne ikke skal have mere end 6,7 pct. i lønstigninger de kommende tre år, mens 31 procent er imod en strejke, hvis kravet afvises.

52 pct. af danskerne mener, at ’de offentligt ansatte bør strejke, hvis arbejdsgiverne afviser at anerkende den betalte frokostpause som en rettighed. 32 pct. er imod en strejke.

Jesper Jørgen Due, som er professor emeritus på FAOS på Københavns Universitet, mener, at arbejdsgiverne bør tage meningsmålingen alvorligt.

”Hvis jeg repræsenterede de offentlige var arbejdsgivere, så ville jeg da være bekymret over det resultat, hvis det står til troende, for vi skal til valg inden så længe”, siger Jesper Jørgen Due, som er professor emeritus på FAOS på Københavns Universitet. 

”De tal indikerer, at der er en forståelse blandt befolkningen for kravene og for en mulig konflikt om de krav”, siger Jesper Jørgen Due.

Blandt de offentligt ansatte går 69 pct. ind for en strejke, hvis kravet om frokostpause ikke er med i den endelige aftale, mens 16 pct. er imod. Blandt de privatansatte mener 44 pct., at de offentligt ansatte bør strejke, hvis kravet om betalt frokostpause ikke er med, mens 43 pct. afviser, at de offentligt ansatte skal strejke af den grund.

I Dansk Magisterforening hæfter formand Camilla Gregersen sig ved, at et flertal af de privat-ansatte bakker op om de offentligt ansattes krav.

”Det bekræfter mig i, at befolkningen også mener, at den offentlige sektor er en nødvendig og vigtig del af samfundet, som selvfølgelig skal honoreres ligesom alle andre”, siger Camilla Gregersen.

Se hele undersøgelsen her

}