Dansk Magisterforening

Frygt for social dumping holder udenlandske forskere på pinebænken

© Socialdemokratiet

Tobias Dinnesen
Del artikel:

Udenlandske forskere er de senere år blevet politianmeldt for alt fra at være censorer på andre uddannelsesinstitutioner til at dele deres ekspertviden med fx Folketinget. Det ville et flertal i Folketinget ændre, men Socialdemokratiet er sprunget fra i porten til regeringens store irritation.

Skal man som udenlandsk forsker med arbejds- og opholdstilladelse i Danmark have lov til at optræde som censor på andre uddannelsesinstitutioner, dele ud af sin verden i foredrag eller være frivillig træner i den lokale fodboldklub?

Nej, siger lovgivningen, som den ser ud i dag. I stedet kan forskere - og andre udlændinge i samme situation - se frem til 15 års karantæne fra at kunne søge om permanent opholdstilladelse, hvis de har bijobbet uden en skriftlig tilladelse - også selv om bijobbet har direkte relation til deres arbejde.

Og netop det er ét af tre konkrete forslag til at ændre udlændingeloven. Ifølge regeringen skal lovgivningen ændres for udlændinge fra tredjelande med en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, når de bijobber med noget, som har direkte relation til deres arbejde:

  • Det skal frem over være lovligt at bijobbe 12 timer om ugen uden at søge en skriftlig tilladelse. I dag skal de udfylde en ansøgning på 19 sider, hvor eneste gang de vil holde et oplæg eller på anden måde arbejde et andet sted end deres egentlige arbejdsplads.
  • Det skal være lovligt at udføre ulønnet frivilligt - fx som fodboldtræner for deres børns hold, hvilket ikke er tilladt i dag.
  • Såfremt man bijobber uden en skriftlig tilladelse, skal man ikke længere straffes med karantæne på 15 år, hvor man ikke kan søge om permanent opholdstilladelse i Danmark.

Ændringsforslagene er blandt andet kommet i kølvandet på en række historie, hvor internationale forskere er blevet politianmeldt for bijob, som har direkte relation til deres arbejde. Det vil fortsat ikke være tilladt for forskeren at køre taxa eller have andet ikke-relateret arbejde som bibeskæftigelse.

S frygter social dumping
Men i 11. time lader det til, at regeringens forslag strander lige inden målstregen, da Socialdemokratiet ikke længere støtter forslaget, da det ikke har vist sig muligt at imødekomme partiets to forbehold mod regeringens oplæg til ændringer af udlændingeloven.

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændingeordfører, har på sit partis vegne dog bedt om at få to brancher undtaget fra de nye regler, fordi partiet frygter, at de nye regler kan føre til social dumping.

"I landbruget har vi set masser af eksempler på social dumping, mens offshore-industrien er svær at kontrollere. Hvis vi lemper lovgivningen for de brancher, er der fra fagforbundet 3F en særlig bekymring for, at vi åbner en ladeport for social dumping", siger udlændingeordføreren til Politiken.

Det er en juridisk strid om, hvorvidt det vil stride mod reglerne om ulovlig forskelsbehandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis man undtager de to konkrete brancher fra de nye regler. Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske vurdering er, at det vil indebære en ulovlig forskelsbehandling, mens Mattias Tesfaye er uenig i den vurdering - og derfor har partiet nu valgt at sige nej til at stemme de nye regler igennem, selv om partiet i sin grundsubstans er enig med de foreslåede ændringer.

Socialdemokratiets kovending undrer integrationsminister Inger Støjberg (V), som henviser til, at der især i kølvandet på sagen om CBS-professor Brooke Harrington, der blev politianmeldt for at holde oplæg om sin forskning for Folketinget og SKAT, var "stor velvilje" i Folketinget til at ændre reglerne.

"Jeg synes, det er dybt utroværdigt, at Socialdemokraterne i første omgang bakker op om fleksible regler, men så springer fra, når vi nærmer os målstregen", siger ministeren til Politiken.

Med Socialdemokratiets nu tilbagekaldte støtte til regeringens lovforslag er der ikke længere flertal i Folketinget for at ændre reglerne, da Dansk Folkeparti fra dag ét har været imod at lempe lovgivningen.

}