Dansk Magisterforening

Humanister bliver en god forretning efter 3,4 år

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Det tager kortere tid for en humanist at tjene udgiften hjem til sin egen uddannelse, end det gør for både arkitekten, fysikeren og civilingeniøren, viser en analyse fra AE. Alligevel er deres livsafkast så lavt, at det er argument for at uddanne færre cand.mag.er, mener DI.

3,4 år.
Det er den tid, det tager for en humanist at betale prisen for sin uddannelse tilbage til samfundet. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Dermed går humanisterne hurtigere i samfundsøkonomisk plus end mange andre grupper af højtuddannede, fx fysikere, biologer og jordbrug- og fødevarekandidater. Laveste økonomiske afkast giver kandidater fra kunst- og designuddannelsen. De har først tilbagebetalt deres uddannelse efter 14,4 år.

 Ifølge AE´s chefanalytiker Mie Dalskov Pihl er en del af forklaringen, at de humanistiske uddannelser er billige i drift.
”Det kan der være flere årsager til, som fx lavt timetal, mindre feedback eller specialevejledning. Der skal ikke laboratorieudstyr eller andet dyrt grej til at uddanne en humanist”, siger Mie Dalskov Pihl.

Analysen fra AE viser også, at en humanist gennemsnitligt i løbet af et liv bidrager til BNP med 18.7 millioner kroner før skat. Det er det næst laveste bidrag blandt alle, der tager en lang videregående uddannelse, men det giver stadig et markant plus i statskassen at uddanne magistre.

”En cand.mag. tjener i løbet af livet gennemsnitligt ni millioner mere end en, der ikke får en uddannelse. Gruppen af humanister i analysen er meget bredt sammensat, og derfor er der større individuelle lønudsving end der er blandt fx læger, jurister og ingeniører”, forklarer Mie Dalskov Pihl.

DI: færre, men bedre cand.mag.er
I Dansk Industri er det imidlertid ikke nok, at uddannelser betaler sig på den lange bane. Det siger underdirektør Charlotte Rønhof.

”Hvis man alene kigger på det med de økonomiske briller på, er det fx uddannelser inden for IT og naturvidenskab, som giver det største afkast. Det er samtidig de kompetencer, vi allerede i dag har for få af”, pointerer Charlotte Rønhof.

 Humanisternes forholdsvis lave livsindkomst hænger sammen med efterspørgslen på deres arbejdskraft, påpeger DI´s underdirektør.

”Vi har i mange år haft en overproduktion af humanister og et underskud af ingeniører og it-specialister. Den balance skal rettes op. Der er også kvalitetsaspekter i diskussionen her, og på mange humanistiske uddannelser burde både adgangskrav og studieintensitet løftes. Vi ser meget gerne færre men bedre cand.mag.er.”, siger Charlotte Rønhof.

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl siger, det er vigtigt at slå fast, at alle investeringer i uddannelse giver overskud.

”De unge, der drømmer om at blive arkitekter, skal vide, at arkitekters livsindkomster svinger. De skal også vide, før de træffer deres uddannelsesvalg, at kandidater fra uddannelser med stor dimittendledighed halter lønmæssigt bagud, også efter 10 år. Når det er sagt, så skal vi ikke tvinge bagere til at blive slagtere”, siger Mie Dalskov Pihl.

}