Dansk Magisterforening

Udskældt opholdskrav vedtaget i Folketinget

© Kim Vadskjær

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Selv om det oprindelige lovforslag blev lempet, kalder Magistrenes A-kasse det for en supertrist nyhed, at Folketinget torsdag vedtog et opholdskrav for at få ret til dagpenge.

”Det er en supertrist nyhed, at politikerne i dag har vedtaget opholdskravet.”

Sådan lyder reaktionen fra direktør i Magistrenes A-kasse (MA) Hans Peter Messerschmidt Andersen, efter at Folketinget torsdag vedtog at indføre et opholdskrav for at få ret til dagpenge. 

 Et flertal bestående af regeringen og DF står bag loven, der fuldt indfaset betyder, at man skal have været i landet i syv ud af 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Man mister altså retten til dagpenge, hvis man arbejder i udlandet i mere end fem ud af 12 år. En række udlandshold er dog undtaget for opholdskravet:

  • Hvis man er ansat på et dansk skib
  • Hvis man er udsendt som repræsentant for en dansk myndighed
  • Hvis man er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse
  • Hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab
  • Hvis man studerer i udlandet, og man havde bopæl og ophold i Danmark, før man startede på uddannelsen
  • Hvis man er forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, og man havde bopæl og ophold i Danmark før udlandsopholdet

Kravene blev dæmpet, men...
Oprindeligt ønskede partierne bag forslaget at ændre reglerne, så man skulle bo i Danmark i syv ud af otte år for at have krav på dagpenge. Men efter massiv kritik – fra blandt andre MA og Dansk Magisterforening – blev reglerne for opholdskravet dæmpet.

Det gør dog ikke a-kassens direktør mildere stemt.

”Lempelsen betyder godt nok, at MA bliver mindre hårdt ramt end først antaget, men hvert eneste medlem er et medlem for meget”, understreger Hans Peter Messerschmidt Andersen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger i en kommentar til loven, at man ikke bare skal kunne komme til landet og hæve danske dagpenge.

Det er kun rimeligt, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge – ikke mindst i lyset af, at næsten halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne, skriver ministeren i en pressemeddelelse. Og han fortsætter:

”Vi kommer ikke uden om, at et opholdskrav også berører danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet. Det har medført kritik, og det har jeg lyttet til. Men vi ændrer ikke på, at personer, der kommer hertil fra tredjelande, skal arbejde og opholde sig i Danmark i mindst syv år, før de kan få dagpenge”.

En rigtig kedelig uskik
Regeringen og DF har ikke lagt skjul på, at intentionerne i opholdskravet især har været møntet på personer, der kommer hertil fra tredjelande. Forventningen er, at godt 80 procent af dem, der bliver berørt af de nye regler, er tredjelandsborgere, mens færre end 20 procent er danske statsborgere.

At politikerne åbenlyst blander udlændingepolitik ind i dagpengelovgivningen kalder MA´s direktør for en rigtig kedelig uskik.
”Hvor er det dog usympatisk, at loven i udpræget grad kommer til at ramme hårdtarbejdende indvandrere”, siger Hans Peter Messerschmidt Andersen.

Får de nye opholdskrav betydning for dig? Læs mere på MA´s hjemmeside:
https://ma-kasse.dk/dagpenge/udlandsophold/opholdskravet-pr-1-januar-2019/


}