Dansk Magisterforening

Undersøgelse: Mangel på studiefællesskab giver stress

© Foto: Ben White/Unsplash

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Hvis du er uden for fællesskabet på dit studie, så er sandsynligheden for, at du er stresset og ikke har det godt der langt større, viser ny undersøgelse, som Dansk Magisterforening har lavet.

Mange universitetsstuderende er ikke en del af et fællesskab på deres studie. En tredjedel af de adspurgte studerende i DM’s nye studiestartsundersøgelse svarer faktisk, at de kun har én eller ingen venner på studiet. 14 procent af de studerende har slet ingen venner på studiet. Og det kan have store konsekvenser for deres trivsel, viser undersøgelsen.

55 procent af de studerende med én eller ingen venner føler sig stressede hele tiden eller en stor del af tiden på deres studie. Det er 12 procentpoint højere end blandt de studerende med flere venner. 21 procent af de studerende med én eller ingen venner føler sig heller ikke tilpasse, når de opholder sig på studiet, mens det kun er tre procent af de studerende med flere venner, der har det sådan.

Det giver yderligere anledning til at fjerne de årlige to-procents-besparelser på universiteterne, mener Ronja Ravnskov, forkvinde for DM Studerende. Hun oplevede selv konsekvenserne af besparelser på studiemiljøet, da hun i 2016 startede på Statskundskab. Her havde de været nødt til at spare rusturen væk.

”Besparelserne går på mange uddannelser ud over studiemiljøet. Det rammer de studerende hårdt, for et godt socialt netværk er virkelig vigtigt i overgangen fra klasseværelse til universitet, hvor man pludselig i langt højere grad skal stå på egne ben”, forklarer hun.

På de efterfølgende årgange har de dog fundet en løsning, så de studerende kan komme på rustur. Også på RUC, hvor introperioden netop har været i gang, har de hvert år haft deres kampe med at få universitetet til at investere i studiestart ifølge formand for Studenterrådet ved RUC, Johan Jørgensen.

”Helt generelt synes vi jo, at det er kanon vigtigt med en god og tryk studiestart, der er tilgængelig for alle uanset baggrund. Det kræver dog også, at den finansieres ordentligt, og at universitetet afsætter de midler og den støtte, der skal til for at det kan gøres,” fortæller han. Han pointerer, at det er en god forretning for universitetet.

”Det er i virkeligheden ret unikt, at studiestarten på RUC er fuldstændigt frivilligt studenterdrevet, og jeg forstår ikke, at det altid skal være en kamp med universitetet at få støtte til den, når de har 200 engagerede unge, der arbejder gratis for det,” siger han.

Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC, kan dog ikke genkende, at der skulle være modvillighed i forhold til at investere i studiestart.

”Det er klart, at vi vender hver en krone i disse tider, men den gode faglige og sociale introduktion er noget, vi lægger stor vægt på. Det ved vi har stor betydning for, at de studerende klarer sig godt. Og jeg kan sige, at vi vil blive ved med at investere i studiestart fremover”, siger hun.

Læs med i næste nummer af Magisterbladet, hvor vi sætter fokus på studiestart.


}