Undersøgelse: Ligestilling er en closed case i blå blok

Der er markant forskel på, hvordan de to blokke i dansk politik ser på kønsligestilling, selv om det er en af 10 centrale værdier i fremtidens Danmark i den nyligt offentliggjorte Danmarkskanon.

Det viser en ny undersøgelse af folketingspolitikernes holdninger til kønsligestilling, som professor og ligestillingsforsker Drude Dahlerup i juli 2018 har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Political Studies. 

Undersøgelsen viser, at ligestilling splitter de to blokke i dansk politik. 75 pct. af folketingsmedlemmerne i blå blok mener, at vi stort set har opnået ligestilling, og 17 pct. af dem mener, at ligestillingen endda er gået for langt. Til gengæld mener kun otte pct. i rød blok, at vi stort set har ligestilling, mens ingen af dem mener, vi er gået for langt.

”Når en stor gruppe i Folketinget mener, at vi ikke har ligestillingsproblemer mere, så er det i modstrid med FN’s definitioner på ’ligestilling’, blandt andet i Holdbarhedsmålene. For ingen lande i verden klassificeres som fuldt ligestillede. ”, fortæller Drude Dahlerup, som er professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adj. professor på RUC.

Hun peger fx på, at Danmark nu ligger på en 24.-plads i verden, når det gælder parlamentarisk kvinderepræsentation, hvor vi i 90’erne lå blandt de fem øverste. Danmark ligger ligeledes på en 14.-plads i World Economic Forums generelle Global Gender Gap Index, mens de øvrige nordiske lande ligger i toppen. 

Danmark er gået i stå, mens andre lande rykker
Grunden til Danmarks frie fald på de forskellige internationale indekser skal både findes i, at vi står i stampe, og at mange andre lande bevæger sig fremad. 

Fx er Spanien med 61 pct. kvindelige ministre den regering i verden, der har flest kvinder i regeringen lige nu. Både Frankrig, Sverige og Canada har i øjeblikket 50 procent eller flere kvinder i deres regeringer, mens Danmarks kvindelige ministre i øjeblikket tæller 41 procent.

Drude Dahlerup blev overrasket over, at alle mænd i blå blok mener, at vi enten har opnået ligestilling eller at vi er gået for langt ud ad ligestillingssporet. 

”De mener åbenbart, at det er ligestilling, at 63 pct. af folketingsmedlemmerne er mænd. Det er påfaldende, når vi ofte hører det omtalt som kvindedominans, at fx 60 pct. af de medicinstuderende er kvinder”, siger Drude Dahlerup, som har nemt ved at komme på andre eksempler, der viser, at vi ikke har kønsligestilling. 

Hun nævner manglende ligeløn, at der er mange flere mænd end kvinder, der er professorer, at mænd ikke har øremærket barsel, og at især unge kvinder har en række problemer med seksuel chikane og krænkelser på de sociale medier. Eliteforskningen har ligeledes vist, at de fleste i eliten i Danmark er indfødte, midaldrende mænd fra de bedre sociale lag.

Hvorfor er Danmark bagud?
Drude Dahlerup siger, at det, som hun først og fremmest har fundet i undersøgelsen, er en skelnen mellem de blå og de røde i Folketinget. 

”Men det, der er helt unikt i denne her undersøgelse, og som var en stor overraskelse, er, at samtlige mandlige borgerlige politikere mener, at ligestilling er opnået”, siger hun. 

”Og det er klart, at hvis du mener, ligestilling er opnået, så gør du jo heller ikke noget på den front”, siger Drude Dahlerup.

”Derfor siger jeg, at for et stort mindretal, som først og fremmest består af de borgerlige mænd, er ligestilling en closed case”, siger hun med et udtryk hun har lånt fra kriminallitteraturen. 

De eneste borgerlige folketingspolitikere, der mener, at der fortsat er ligestillingsproblemer, er kvinder, og derfor understreger Drude Dahlerup, at der også er kønsforskelle i undersøgelsen. 

Hun har spurgt folketingspolitikerne, om de arbejder aktivt for ligestillingspolitik, blandt andet ved at tage ligestillingspolitiske emner op i deres folketingsgrupper. Her viser det sig, at 87 pct. af kvinderne og 57 pct. af mændene har arbejdet aktivt for ligestilling.

”Det er et såkaldt gender gap på 30 pct. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvad der kommer ud af det, så længe der kun er 37 pct. kvinder i Folketinget”, mener Drude Dahlerup, som gerne vil understrege, at det ville være forkert at tolke undersøgelsen sådan, at Folketinget består af mange traditionalister. 

”Politikerne vil ikke have kvinderne tilbage til kødgryderne. Det er ikke det, det handler om. Alle er fx enige i den fri abort, og alle er enige i, at kvinder er lige så gode politiske ledere som mænd”, siger hun og udleder, at det for de fleste borgerlige politikere handler om, at de er gået ligestillingsmæssigt i stå.

Se til Sverige
Drude Dahlerup siger, at der også findes en anden måde at anskue ligestillingen på. Det er gennem de nordiske briller, som vi har kigget igennem længe. Nok også for længe.

Det syn handler om, at ligestilling er noget, der er på vej, og at det går i den rigtige retning med mere og mere ligestilling. 

”Det har været den nordiske måde at se på tingene, og det er oplagt, at det er det, der er sket hos os de sidste 10-20. Men sådan er virkeligheden ikke”, siger hun og mener, at vi sover Tornerosesøvn, hvilende på en selvforståelse af, at vi har været så gode historisk set. 

”Men det er naivt at tro, at ligestilling bare er noget, der kommer af sig selv. Det kræver politisk vilje”, siger Drude Dahlerup, som arbejder som international ligestillingsrådgiver i hele verden.

På spørgsmålet om, hvorfor Sverige er så langt foran Danmark, når det handler om ligestilling, siger hun, at den feministiske bevægelse er klart stærkere i Sverige. 

”Det handler om kvindebevægelsens styrke, og at der er utrolig mange feministiske politikere, som synes det her et vigtigt”, siger hun og peger blandt andet på, at Sverige har et feministisk parti, Feministisk Initiativ, og en regering, som siger, at den er feministisk.

”Udenrigsminister Margot Wallström kalder sin udenrigspolitik ’feministisk’”, siger Drude Dahlerup, og understreger, at det ikke er fordi Sverige ikke har masser af ligestillingsproblemer.

”Men det er noget, man tager alvorligt. Det står højt på den politiske dagsorden og er et konkurrenceparameter mellem de politiske partier, og de borgerlige partier forsøger at udvikle en borgerlig ligestillingspolitik. Problemet i Danmark er, at det ligger lavt på den politiske dagsorden, og at de danske borgerlige, især blandt mandlige politikere, har et uambitiøst ligestillingsmål”, siger hun.

Vi kunne have fået øremærket barsel til mænd
Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har øremærket barsel til mænd, selv om det ifølge Drude Dahlerup viser sig at være en effektiv metode til at skabe mere ligestilling i familierne og på arbejdsmarkedet. 

Hun siger, at vi kunne have fået øremærket barsel til mænd, mens Helle Thorning- Schmidt var statsminister. 

”Det stod i regeringsprogrammet, men blev trukket tilbage, selv om man i min undersøgelse kan se, at hun havde et stort flertal for forslaget i rød blok”, siger Drude Dahlerup, som mener, at Helle Thorning- Schmidt trak det tilbage for at undgå, at det blev et politisk stridspunkt.

”Men konflikter i politik er ikke farlige. De skaber tværtimod debat”, mener hun.

Måske får feminismen et comeback i Danmark
Drude Dahlerup er flyttet tilbage til Danmark efter at have boet i Sverige i 18 år, og hun er lidt optimistisk på Danmarks vegne.

”Jeg glæder mig over, at der sker så meget på græsrodsniveau”, siger hun og nævner nogle eksempler: Stiftelsen af et feministisk parti (som samler underskrifter ind, så de kan stille op til næste Folketingsvalg. red). En feministisk tænketank, som er under opstart. Everyday Sexism Project Danmark og metoo-bevægelsen. 

For hun mener ikke, der er nogen tvivl om, at ligestilling kun kan udvikle sig, hvis der også er en stærk kvindebevægelse og stærke ligestillingsorganisationer, der presser på.

”Ellers går Folketinget i stå”, mener hun.