Dansk Magisterforening

SKAT mistede trecifret milliard­beløb – er det derfor, vi skændes om småpenge?

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Mens forskellen på arbejdsgiveres og lønmodtageres udspil om løn under OK 18 har ­været cirka 1,5 mia. kroner, så har SKAT mistet eller tilbagebetalt over 100 mia. kroner af danskernes skattekroner de seneste år. Det er klart, at de penge mangler i statskassen, påpeger økonomiprofessor.

Lønnen er en af de tre store knaster, der har skilt arbejdsgiverne og lønmodtagerne i forhandlingerne om en ny overenskomst til de offentligt ansatte. 

Arbejdsgivernes udgangspunkt har været, at lønnen maksimalt må stige 6,7 procent de næste tre år. Nej, den skal stige 8,2 procent, har været lønmodtagernes bud. Den uenighed er opgjort til at svare til omkring 1,5 mia. kroner.

Men mens 1,5 mia. kroner fra eller til i lønudvikling har været et centralt punkt, så er pengene de seneste år fosset ud af Danmarks statskasse. Omkring 121 mia. kroner har SKAT siden 2004 enten direkte tabt eller måttet tilbagebetale danskerne på grund af rod i butikken (se gennemgangen her).

Hertil kommer, at det i april 2017 fremgik af en rapport fra revisionsfirmaet PwC, at den samlede gæld til det offentlige løb op i knap 100 mia. kroner, men at det kun var realistisk at inddrive omkring de 20 mia. kroner. 80 mia. kroner er med andre ord gået tabt.

“Det er klart, at de penge mangler i kassen et eller andet sted, og de kunne efter temperament og politiske holdninger bruges på forskellige områder”, siger Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at var fx de 80 mia. kroner ikke forsvundet, så havde den offentlige gæld også umiddelbart været 80 mia. kroner mindre.

“Det betyder, at når man foretager holdbarhedsberegninger, ville der med 80 mia. kroner ekstra have været råd til enten lidt højere udgifter eller lidt lavere skatter”, siger Torben M. Andersen.

SKAT har dog i lang tid vidst, at det ikke ville være muligt at få de 100 mia. kroner tilbage, forklarer skatteadvokat Eduardo Vistisen, som bl.a. har undervist i førelse af skattesager og skatteproces på cand.merc.aud.-studiet på Copenhagen Business School.

“Gælden er gennem perioden blevet forværret, fordi inddrivelsen af gælden ikke har fungeret. Nu anslår man kun at få 20 procent af pengene tilbage. Og det er meget alvorligt. 100 mia. kroner er et meget stort beløb”, siger Eduardo Vistisen.

Troværdigheden er væk
Det var Rigsrevisionen og EU-Kommissionen, der havde bedt Skatteministeriet om at ændre posteringerne i statsregnskabet, så de 100 milliarder ikke længere fremgik som penge, man regnede med at få ind.

At de mange mistede milliarder af danskernes kroner ikke kan hentes hjem igen, skyldes først og fremmest ifølge Skatteministeriet, at flere af skyldnerne ikke er i stand til at betale, og SKAT må ikke inddrive gæld hos skyldnere uden betalingsevne.

Den 13. juni 2017 lancerede regeringen og skatteminister Karsten Lauritzen (V) en redningsplan for SKAT, “Et nyt skattevæsen”, hvoraf det fremgår, at regeringen vil investere ca. 7 mia. kroner frem mod 2020 i skatteforvaltningens samlede ressourcer. Forventningen er, at der frem mod 2020 skal rekrutteres op mod 2.000 nye medarbejdere i skatteadministrationen.

Men i planen fremgår det også, at borgeres og virksomheders gæld til det offentlige steg fra 78 mia. kroner, da EFI blev suspenderet, til omkring 93 mia. kroner per juli 2016. Da EFI har gjort en del af gælden ugyldig, vil det derfor kunne blive nødvendigt at afskrive en del af den. Der vil maksimalt være tale om 14 mia. kroner, lyder forklaringen i planen.

Netop det kuldsejlede EFI og den manglede kontrol af negativ moms skyldes bl.a., at SKAT har afskediget mange højt specialiserede kontorfolk i troen på, at de digitale systemer kunne overtage det manuelle arbejde.

I 2006 var der således knap 9.200 ansatte i SKAT. Ti år senere var det antal skåret ned til 6.200, viser en optælling, som DR Penge har foretaget. Det er et fald på knap 33 procent i antallet af ansatte på ti år. 

“SKAT har skåret meget kraftigt ned på medarbejderne og samtidig ikke haft noget alternativ. Det alternativ, man havde, fx det digitale inddrivelsessystem EFI, var fugle på taget, fordi det slet ikke virkede på det tidspunkt, hvor man skar kraftigt ned på staben af medarbejdere. Man har fyret folk uden at kunne erstatte dem med noget, og det har medført et enormt morads”, siger Eduardo Vistisen.

Mange af de afskedigede personer i SKAT er ikke højtuddannede, men derimod højt specialerede kontorfolk, det er svært bare at erstatte igen, forklarer skatteeksperten.

“Det tager mange år for SKAT at indhente det tabte”, siger Eduardo Vistisen.

Danskerne holder med de offentligt ansatte
Men havde Sophie Løhde mon været mere åben over for at give højere løn end de først udmeldte 6,7 procent, hvis nu der havde været ekstra 80 mia. i statskassen?

Torben M. Andersen fastslår, at der er en forskel mht. de penge, som mangler i statskassen, og diskussionen om, hvorvidt der er råd til en bestemt lønudvikling for de offentligt ansatte.

De 80 mia. kroner, som mangler i statskassen, er et engangsbeløb. Om end et stort et af slagsen. X procent mere i løn vil derimod være et varigt løft og dermed også en varig udgift på statsbudgettet, forklarer økonomiprofessoren.

“Derfor kunne man godt beregne, hvad stigende lønudgifter ville betyde det første år, og hvad 80 mia. kroner ekstra i statskassen ville have betydet i det store regnskab. Men lønudgifterne er jo ikke et engangsbeløb, men en varig udgift, så derfor kan man nemt komme til at blande æbler og pærer her”, siger Torben M. Andersen.

Han forklarer, at de offentlige driftsudgifter samlet set er på godt 1.000 mia. kroner om året. Heraf går cirka en tredjedel til løn. I så stort et budget kan det være svært lige at se, hvor stort et rum der egentlig er at forhandle om til lønstigninger, for der er mange områder, som spiller ind på det samlede budget.

“Det er jo lidt hårdt og arrogant at sige, at 80 mia. ikke er penge. Men de store linjer trækkes af noget andet, nemlig det berømte råderum, som er knyttet til, hvordan udgifterne vil udvikle sig fremadrettet pga. fx flere ældre, men også i forhold til politiske prioriteringer omkring offentlige udgifter og eventuelle skattelettelser”, siger han og tilføjer:

“Det er de store beslutninger, som for alvor gør en forskel. Det er da klart, at nogle ting havde været lidt nemmere, hvis de 80 mia. kroner havde været i statskassen. Men de store linjer havde ikke været væsentligt anderledes”, siger Torben M. Andersen.

}