De fire partier på venstrefløjen rundt om Socialdemokratiet melder ud, at de vil genåbne 1.000 internationale studiepladser, hvis regeringsmagten skifter ved et kommende Folketingsvalg. Socialdemokratiet er mindre klare i mælet. Lukningerne har fået massiv kritik af universiteterne.
Tre forskere - og tillidsrepræsentanter - fra Københavns Universitet siger fra over for universitets nye regler, som skal forhindre sexchikane og krænkelser, skriver Berlingske. Det kan true ytrings- og forskningsfriheden, mener de.
Peter Munk Christiansen stopper efter en årrække som bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond. Han er håbefuld for forskningens fremtid i Danmark, men: “jeg kunne godt ønske mig, at der var en større forståelse for forskningens betydning for Danmark”, siger han.
Tirsdag bliver der afskediget 20 medarbejdere i en sparerunde på Statens Naturhistoriske Museum. Det er mindre end frygtet. Men “medarbejderne har mistet en stor del af tilliden til ledelsen”, siger tillidsrepræsentant. Ledelsen anerkender, at det har været en hård periode for medarbejderne.
Under OK18 overvejede Forligsmanden at politianmelde både forhandlere og pressen. Et udtryk for et kaotisk forløb, der nu får topforhandlere til at diskutere, om Forligsinstitutionen skal genopfindes.
I et åbent brev til, viser det sig, den forkerte minister, beder 22 dimittender om dispensation fra at skulle tilbage og tage de 30 ECTS-point, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har fundet ud af, at de mangler.
Lærke Højer og Sture Brock-Mølgaard er allerede godt i gang med at undervise på henholdsvis Randers Statsskole og Horsens Gymnasium. Men hvis de skal tage pædagogikum, skal de på grund af fejl på Aarhus Universitet nu tilbage på skolebænken ved siden af deres fuldtidsarbejde. Det er helt urimeligt, mener de begge.