Dansk Magisterforening

Ugens profil: Myrer er dygtige landmænd

Farhiya Khalid
Del artikel:

Bladskærermyrer producerer kompost og dyrker svampe i små komplekse landbrug. De kan lære os noget om, hvordan man driver landbrug i skyggen af klimaforandringer, fortæller ung forsker.

Hvad kan vi lære af myrers måde at drive landbrug på? Kan de små insekter lære os noget om, hvordan vores eget landbrug bedre kommer gennem en klimakrise? De spørgsmål bruger postdoc Jonathan Shik meget tid på at undersøge på Center for Social Evolution ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Jonathan Shik er nemlig et af de fem unge forskertalenter, der har modtaget et Starting Grant på 11 millioner af Det Europæiske Forskningsråd til et forskningsprojekt om myrers landbrug.

Hvad kommer denne bevilling til at betyde for din forskning?
Det er helt utroligt. Jeg har ikke helt fordøjet, alt hvad der er sket endnu. Men det her kommer virkelig til at sætte skub i min forskning og min karriere. Det betyder, at jeg kan ansætte ph.d’er og postdoc’er og dermed opbygge mine egen forskergruppe. Jeg kan være en uafhængig forsker. Det betyder alverden.

Hvad er det lige ved myrer, der er så spændende?
For det første har jeg altid syntes, myrer var interessante. Lige siden jeg var barn og så myrer flokkes om mad eller honning på fortovet, har jeg syntes, de virkede dragende. Det er jo fascinerende at tænke på, at den enkelte myre faktisk er utrolig dum, mens flere myrer sammen er uhyre intelligente.

Hvad kan man lære af de myrer, du forsker i?
Det projekt jeg har fået bevillingen til, handler om bladskærermyrer, der lever i området mellem Texas og Argentina, og hvordan de driver landbrug med at dyrke svampe.

En almindelig myrekoloni overlever, fordi arbejdermyrerne tager ud og finder føde, som de tager med tilbage til myreboet og dronningen, som lægger de æg, der bliver til nye myrer.

Bladskærermyrer tager forskellige friske blade fra træer og buske med tilbage til kolonien, men det interessante er, at de ikke selv spiser bladene. I stedet bliver bladene til kompost, som de bruger til at dyrke en særlig svamp, som de så spiser. De har altså domesticeret en ellers vild svamp, som de nu dyrker i kolonien. Det er utroligt spændende.

Hvad kan man bruge den viden til?
Mennesket har kun drevet landbrug omtrent de sidste 10.000 år. Disse myrer har derimod drevet landbrug i millioner af år. Mens vores egne landbrugssystemer har været skrøbelige over for klimaforandringer, er bladskærermyrernes landbrug blomstret på trods af ekstrem regn, temperaturændringer og ændret klima over millioner af år. Ved at undersøge det fænomen kan vi måske finde ud af, hvorfor disse myrers landbrug er så robust.

}