Dansk Magisterforening

"Det er muligt at være offer og stærk på samme tid"

© Privat

Af Troels Kølln
Del artikel:

"To professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med æresrelateret vold er lykkedes med at score 680.000 kr. fra satspuljen til deres eget projekt, ExitCirklen", skrev en folketingspolitiker om kvinderne bag ngo'en Exitcirklen. Hvordan er det at stå på den anden side af personligt rettet kritik fra politikerne? Og hvor meget af kritikken er berettiget? Det har vi talt med ugens profil om, cand.mag. Sherin Khankan.

Sjældent har en fondsansøgning skabt så indigneret en reaktion fra folketingspolitikere.

Naser Khader(K), Marcus Knuth (V) og Martin Henriksen(DF) forsøgte i sommers at stoppe støtten til NGO’en Exitcirklen, der havde søgt om 680.000 kroner fra en ny pulje penge målrettet indsatser mod æresrelaterede konflikter. Det gjorde de i en mail til de øvrige partiers satspuljeordførere, hvori de kaldte organisationens stifter og talskvinde, henholdsvis Sherin Khankan og Khaterah Parwani for ”kontroversielle muslimske debattører”.

”To professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med æresrelateret vold, Sherin Khankan og Khaterah Parwani, er lykkedes med at score 680.000 kr. fra satspuljen til deres eget projekt, ExitCirklen, der angiveligt hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold”, skrev Naser Khader på Facebook.

Senere har statsminister Lars Løkke Rasmussen skrevet, at angrebene ikke var ok, og De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, har skrevet, at ”Nasers udtalelser er ikke udtryk for partiets synspunkt og vi synes ikke, at det har bidraget til en god debat”.

Men hvordan er det at stå på den side, der bliver udsat for personrettet kritik, der ikke går efter bolden, men kvinden? Og hvad laver Exitcirklen egentlig? Det fortæller Ugens Profil, Sherin Khankan, på. Hun er cand.mag. i religionssociologi og filosofi, ved at uddanne sig til kognitiv psykoterapeut på fjerde år og er derudover imam.

Sherin Khankan, hvad er din rolle i Exitcirklen?

Jeg er stifter og leder af Exitcirklen, hvor jeg blandt andet faciliterer to samtalegrupper med kvinder og piger, der er eller har været udsat for psykisk vold og social kontrol.  Jeg står også for at uddanne vores frivillige i den kognitive metode, der kendetegner vores arbejde. Vi stiller åbne, uddybende og forandrende spørgsmål, og vi dømmer aldrig. Det er en vigtig del af arbejdet med at lære vores brugere at sige fra, sætte grænser og styrke selvværdet.

Vi har flere forskellige indsatser, men samtalegrupperne er grundlaget for det hele. Ensomhed er den største følgekonsekvens af psykisk vold, og bare det at være en del af en gruppe, hvor du kan dele din livshistorie, giver en følelse af, at du ikke er alene.

Hvordan foregår samtalegrupperne i praksis?

Vi samler 10 kvinder og piger, der mødes en gang om ugen i to timer i København, Odense eller Aarhus. Her deler de livshistorier uredigeret og får lærer de redskaber til at tackle den psykiske vold, de står midt i eller har været udsat for. Til december starter vi også en gruppe for mænd og drenge.

Exitcirklen er ikke et integrationsprojekt. Det er for alle mennesker, uanset baggrund. Psykisk vold og social kontrol findes i alle miljøer – lige fra ghettoen til Gentofte-villaen. Exitmentor er en af vores nye indsatser, som vi netop har fået 680.000 kroner i støtte til, er møntet på flerkulturelle unge, men vores fire andre indsatser er universelle og for alle.

Hvordan opstod Exitcirklen?

Det er vokset ud af min egen personlige erfaring med religiøs social kontrol. Jeg kommer fra en kernefamilie og har haft en rigtig god barndom med masser med tillid og frihed – og alligevel blev jeg udsat for religiøs social kontrol i mit voksenliv. Jeg følte mig enormt skamfuld over, at det kunne ske for mig, en stærk kvinde. Men det kan ske for alle. Det gør det hver dag. Det vil sige, at det er muligt at være offer og stærk på samme tid.

Dengang ledte jeg uden held efter et fællesskab, hvor jeg kunne dele min oplevelse med andre. Så tænkte jeg: Hvis det ikke findes, må jeg skabe det. Det er sådan, jeg altid gør; omdanner min viden og erfaring til handling. Jeg er aktivist.

Naser Khader har blandt andet kaldt dig og Khaterah Parwani for ”professionelle projektmagere”. Hvordan er det som aktivist at blive udsat for en personligt rettet kritik fra politikere?

Én ting er sikkert: Vi er ikke professionelle projektmagere. Jeg har i fire år arbejdet på fuld tid frivilligt i Exitcirklen, udover et enkelt år, hvor jeg fik 25.000 om måneden. For mig handler den her sag om 4 centrale temaer: magtmisbrug, karaktermord, islamofobi og systematisk chikane og injurier.

For det første handler det om magtmisbrug. Om politikere, der udnytter deres magt til at sprede falske, injurierende rygter for at opnå et bestemt politisk mål.

For det andet handler det om islamofobi. De bruger vores muslimske baggrund som et våben imod os, som om jeg automatisk er diskvalificeret fra at agere i en sekulær ngo-sammenhæng, fordi jeg også er imam. Det afgørende er ikke, hvilken tro jeg har, men derimod hvilke konsekvenser jeg drager af min tro i praksis. Exitcirklen er en sekulær ngo og på ingen måde religiøst orienteret, og jeg kan sagtens adskille og kombinere rollerne som ngo-leder og imam.

Jeg tror på, at mangfoldighed er fremtidens lederskab. Jeg ser det som en styrke, der øger min fleksibilitet. Som imam udfordrer jeg patriarkalske strukturer og giver muslimske kvinder ret til islamisk skilsmisse og jeg foretager interreligiøse vielser mellem muslimske kvinder og ikke-muslimske mænd. Alt, hvad jeg gør, handler ultimativt om at udfordre undertrykkende strukturer.

Det er i øvrigt pudsigt, at alle taler om, at de gerne vil have en reformation af islam, men når der endelig er kvinder, der går frem og reformerer, så er det også et problem.

I kritikken af dig bliver det ofte påstået, at du ikke tager afstand fra piskning af utro kvinder. Hvad tænker du om, at det bliver hevet frem igen og igen?

Jeg har altid taget afstand fra sharialovgivning, fra stening, fra piskeslag, fra alle former for barbarisk afstrafning og dødstraf. Så det er ikke sandt, og selv om vi aldrig har haft så stor opbakning til exitcirklen som nu, og selvom flere partier har undsagt Khaders karaktermord, herunder også statsministeren, så er det da problematisk at blive udsat for det – for nettet glemmer aldrig.

Det har startet en dominoeffekt, hvor en masse personer på den ekstreme højrefløj skriver blogs om det i ét væk. Det betyder, at vi som NGO pludselig bliver omtalt som ”kontroversiel”.

Ja, du er uddannet religionssociolog. Hvad betyder den uddannelse for dit arbejde?

Den er altafgørende, fordi det giver mig viden, og det er viden, som skaber legitimitet om vores arbejde. Jeg har altid gået meget op i metode – at man arbejder systematisk med problemstillinger, og at man gør det på grundlag af solid viden om tingene. Det kan du også se i Exitcirklen, hvor vi har virkeligt dygtige frivillige: psykologer, en sexolog, psykoterapeuter, socialrådgivere og en politikvinde blandt andet. Viden og god uddannelse er fundamentet.
}