8 bemærkelses­værdige sager om forskningsfrihed

Forskningsfriheden er presset, mener professor emeritus Heine Andersen. I bogen Forskningsfrihed – ideal og virkelighed kommer han med disse otte sager, der er særligt vigtige at bemærke.

1. Novo Nordisk Fondens metabolismecenter
Det blev kaldt Danmarkshistorien største enkeltstående donation til forskning, da Novo Nordisk Fonden gav 885 mio. kr. til oprettelsen af et metabolismecenter på Københavns Universitet. Men pengene kom med en hage: ”Det kan koste KU dyrt, hvis forskere på nyt forskningscenter kritiserer Novo. Universitetet skal som følge af million-donation beskytte medicingigantens omdømme”, skrev Information

2. Aalborg-sagen
Den internationalt førende forsker i akustik og støj, professor Henrik Møller, blev i 2014 afskediget. Han havde inden da beskæftiget sig indgående med lavfrekvent støj, som blev stærkt kritiseret af vindmølleindustrien.

Opsigelsen blev begrundet i, at Henrik Møller ikke have havde indfriet forventninger om ”de økonomiske bidrag fra det forskningsmæssige område”.

LÆS OGSÅ: ”Universiteterne er blevet til forretninger. Man tænker på, hvordan man får penge i kassen.”

3 DPU-sagen
”Er forskningsfriheden afskaffet?”, skrev filosof Peter Kemp, da tre lektorer fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole blev fyret i foråret 2010. Forklaringen på fyringerne var, skrev dekan Lars Qvortrup på en blog, at de pågældende ”ikke peger på eller behandler pædagogisk-filosofiske grundtemaer og problemstillinger”. En påstand, han trak tilbage to dage efter.

Efter en underskriftsindsamling fra 350 nordiske forskere ændrede forklaringen sig: Det var nu økonomiske årsager, der var årsag til fyringerne. To måneder efter at sagen var kommet i Folketinget med spørgsmål til ministeren, blev fyringerne trukket tilbage.

4. Fyringen af Hans Thybo
”Københavns Universitet har valgt ikke at efterleve internationale standarder for akademisk frihed og sine ansattes rettigheder”, skrev 21 forskere i et protestbrev, da geofysiker Hans Thybo blev fritstillet med øjeblikkelig virkning i november 2016.

Ledelsens begrundelse var, at han angiveligt havde forsøgt at påvirke en egyptisk postdoc til at give en kritisk evaluering i en APV-undersøgelse, og at han havde brugt en privat Gmail til at sende arbejdsrelaterede mails.

LÆS OGSÅ: KU’s fyringssag mod geo-professor smuldrer

5. Den blokerede forskningsrapport
Professor emeritus og tidligere overvismand Christen Sørensen kritiserede i en kronik en rapport udarbejdet af tre kolleger ved SDU. Et lille halvt år senere stoppede institutlederen udgivelsen af Sørensens forskning med den begrundelse, at han ikke anså det for at være forskning. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sagde senere dette imod, da de vurderede sagen efter henvendelse fra Ombudsmanden.

6. Penkowa-sagen
I 2003 blev Milena Penkowas doktordisputats afvist af et enigt bedømmelsesudvalg, der udtrykte mistanke om uredelighed og indstillede disputatsen til forkastelse på grund af mangelfuld dokumentation. 

Men dekan Ralf Hemmingsen trak indstillingen tilbage og undskyldte over for Penkowa, efter han havde indhentet andre vurderinger fra to udenlandske forskere samt fået en henvendelse fra Penkowas advokat. Herefter påtalte han medlemmerne af bedømmelsesudvalget for deres vurdering. Ralf Hemmingsen beklagede senere dette.

Da professor Elisabeth Bock senere kritiserede Praksisudvalgets afgørelse i en anden sag mod Penkowa, blev hun ifølge Weekendavisen ”udstyret med en mundkurv af universitetets jurister, der fastslog, at det kunne være strafbart, hvis hun fortsat satte spørgsmålstegn ved Penkowas forskning.”

7. DPU-sag #2
Lektor i pædagogisk filosofi Thomas Aastrup Rømer skrev i et essay på sin blog, at et lille netværk af folk styrer bl.a. filosofien og lovgivningen bag dansk uddannelsespolitik. Rømer blev herefter indkaldt af ledelsen til møde om ”personalepolitik og mere specifikt om mobning”, som en af de kritiserede kalder essayet.

Da en anden professor senere kontaktede institutleder Hanne Løngreen, fordi Rømer på Facebook havde skrevet kritisk om ham, beklagede institutlederen kritikken. Efter kontakt fra Dansk Magisterforening trak ledelsen sin beklagelse tilbage.

8. Cheminova-kritikken
Seniorforsker Mette Jensen iværksatte en rundspørge blandt 480 kolleger på DMU, Aarhus Universitet, med spørgsmålet: “Mener du, at Cheminova (da ejet af AU) bør ophøre med at sælge metyl og lignende produkter?” Hun fik som af sin chef besked om, at hun havde overtrådt de interne retningslinjer, og at der ville blive taget skridt imod hende, hvis det gentog sig. 

Mette Jensen valgte alligevel at offentliggøre resultaterne i et åbent brev til AU’s rektor, hvorefter hun blev kaldt til tjenstlig samtale, hvor hun fik at vide, at der ville blive sendt et såkaldt forvarsel om en advarsel til hendes fagforening. Advarslen blev dog senere trukket tilbage.

LÆS OGSÅ: Ytringsfrihed = advarsel