OK18: Iskold stemning før hårde forhandlinger
Forhandlingerne om nye offentlige overenskomster begynder officielt først til jul. Alligevel er kampen om højere løn og bedre arbejdsforhold allerede i fuld gang. Dansk Magisterforening kræver blandt andet øremærket barsel til fædre og bedre forhold for usikre ansættelser.
Arbejdsgiverne er ufleksible og tillidstomme, mener fagbevægelsen. Nej, svarer arbejdsgiverne, det er jer, der ikke er fleksible – og I arbejder ikke nok for jeres løn. Måske skulle man fjerne jeres fridage og den betalte frokostpause?
Nogenlunde sådan er banen kridtet op frem mod de offentlige overenskomstforhandlinger, der begynder lige før jul, men som i realiteten har været i gang længe – måske ligefrem siden folkeskolelærerne blev lockoutet, og regeringen med loven i hånden ændrede deres arbejdstid. Konflikten har senest vist sig i form af en heftig debat om retten til betalt frokostpause.
"Striden om betalt frokostpause er endnu et led i en lang række sager, hvor forhandlerne for de offentlige lønmodtagere føler, at arbejdsgiverne ikke vil samarbejde. Det har igennem længere tid oparbejdet sig en dårlig stemning”, siger Nana Wesley Hansen, der som arbejdsmarkedsforsker på FAOS følger de offentlige overenskomstforhandlinger tæt.
”Det er usædvanlig timing, fordi jo tættere man kommer på forhandlingerne, des mere har man brug for ro. Der venter forhandlinger, som ikke bare er svære politisk, men også rent teknisk med mange udregninger, der bare går lettere, hvis stemningen er god”, siger hun.
Fagforeningerne kan se frem til en ny omgang hårde forhandlinger
Ganske usædvanligt har samtlige fagforeninger givet hånd på, at man ikke sætter gang i forhandlingerne, før modparten har forpligtet sig til at lave ”reelle, fair og frie forhandlinger” med lærerne. En af årsagerne er, at fagforeningerne også generelt oplever, at arbejdsgiverne presser de aftaler, man ellers troede, der var enighed om.
”Vi oplever, at presset om besparelser og nedskæringer intensiveres, og at forventningen er, at medarbejderne skal yde mere og mere for de samme penge. Det sætter både de ansatte og de lokale ledelser i klemme og gør det sværere at skabe et godt arbejdsmiljø”, siger DM’s formand, Camilla Gregersen.
Et særlig knude i forhandlingerne kan blive privatlønsværnet, der blev indført i 2015 efter pres fra daværende finansminister Bjarne Corydon. Privatlønsværnet betyder kort fortalt, at offentlige lønninger bliver reguleret efter de private lønninger på en mindre favorabel måde end tidligere.
Hvis den offentlige løn halter efter den private, vil den blive opjusteret med 80 procent af stigningen i det private. Men hvis den offentlige lønudvikling overhaler den private, vil forskellen blive justeret ned med 100 procent.
”Det er noget, man fra lønmodtagerside oplever som en klar forringelse. Processen ved forhandlingerne i 2015 var svær for lønmodtagerne, og det vil nok igen blive svære og hårde forhandlinger”, siger Nana Wesley Hansen.
”Denne overenskomstrunde handler dog egentlig ikke så meget om løn og lønstigninger, men snarere om selve aftalemodellen. Hvad er ordentlige forhandlingsmetoder, og hvordan opfører vi os over for hinanden”, siger Nana Wesley Hansen.
Her er DM’s 7 overordnede krav
DM har 42 krav til de kommende overenskomstforhandlinger. De kan samles under disse syv temaer:
- Mere løn og pension
Fagforening Classic: Mere løn, mere pension. Særligt ph.d.er skal have bedre pension.
- Tiltag for et bedre psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø skal indgå i APV’en, og man skal bedre sikre medarbejdere, der har flere forskellige tjenestesteder, eller hvis arbejdspladsen flytter.
- Mere kompetenceudvikling
”Employability” er overskriften på de af DM’s krav, der handler om at sikre, at medlemmerne kan udvikle sig jobbet og dermed stå stærkere på arbejdsmarkedet.
- Bedre forhold i usikre ansættelser
Freelancere og andre selvbeskæftigede skal have bedre forhold på linje med fastansatte. Tidsbegrænsede stillinger skal ikke kunne misbruges af arbejdsgiver til billig arbejdskraft.
- Mere barsel til far eller partner
Der skal være 12 ugers øremærket barsel med løn til far eller partner.
- Tillidsrepræsentanter skal sikres
Tillidsrepræsentanter skal sikres bedre mod fyring, og de skal have bedre mulighed for at varetage deres hverv.
- Aftalerne skal slås fast
DM vil have gjort klart, at betalte frokostpauser skal ses som en del af overenskomsten og har også fokus på chef- og lederaftaler. Desuden skal studenterarbejde være overenskomstdækket.
