Dansk Magisterforening

Godtgørelser for sexchikane har været fastfrosset siden 90’erne

© Andrew Neel, Unsplash

Af Troels Kølln
Del artikel:

Antallet af sager om seksuel chikane er sandsynligvis kunstigt lavt, blandt andet fordi retssagerne er så traumatiske for de krænkede, som ofte har store psykiske problemer efter sexchikane på arbejdspladsen. Det vurderer to forskere i en ny bog, der er baseret på en gennemgang af 150 sager om sexchikane siden 1980'erne. De ser et klart billede: De krænkede bliver ofte mistænkt for selv at have været ”med på legen” og lever ofte med en høj grad af skyld og skam.

Da Danmark i 2001 indførte delt bevisbyrde i civilretlige sager om sexchikane, udløste det store protester i offentligheden. Mændenes retstilling ville blive krænket, og det ville føre til flere retssager, hvor mænd kunne dømmes på et forkert grundlag, lød argumenterne fra modstanderne, som i høj grad talte arbejdsgiverorganisationerne.

”Det udløste en voldsom debat, hvor modstanderne frygtede, at det ville svække mænds retsstilling, samt at det ville føre til flere retssager. Vores analyse viser, at det omvendte skete”, forklarer de to forskere Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin.

De har skrevet bogen Seksuel chikane på Arbejdspladsen, der på Aalborg Universitetsforlag udkommer i bogform den 28. november i år. I bogen analyserer forfatterne 150 sager om seksuel chikane siden 1980’erne.

Gennem 1990’erne fik chikanerede ofte medhold ved civile domstole, men udviklingen vendte i starten af 2000’erne, hvor godt halvdelen af sagerne blev afvist. Og i dag bliver der rejst meget få sager ved domstole og nævn. En af forklaringerne er, vurderer forskerne, at sexchikane er forbundet med så mange følelser af skyld og skam, at det ofte er meget hårdt for den krænkede.

”I løbet af retssagerne skabes der tit tvivl om, hvorvidt de krænkede har været ”med på legen” og i et eller andet omfang selv bidraget til tonen," lyder det fra Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin.

Et juridisk efterspil er "vanvittigt belastende" for de krænkede, siger chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen, der leder Krisepsykologisk Klinik på Rigshospitalet.

"De er meget, meget nervøse for, hvordan det ender det her. De ser jo chikanøren igen i en voldgiftssag i den faglige voldgift. Og det er virkelig traumatiserende for dem. Og nogle gange er sagen mere traumatisk end hændelserne før, er mit indtryk", siger Anders Korsgaard Christensen i bogen.

LÆS OGSÅ: En klar sexchikanepolitik er første skridt

Samtidig har godtgørelserne i sager om sexchikane på arbejdspladsen stort set ikke ændret sig de seneste tre årtier. I dag ligger beløbet på cirka 24.000 kroner, og det gjorde det også i slutningen af 1980’erne. Hvis godtgørelserne havde fulgt prisudviklingen, ville de i dag ligge på 40.000 kroner i gennemsnit.

Godtgørelserne kan for eksempel blive givet i sager, hvor en typisk kvindelig ansat har afvist seksuelle tilnærmelser fra en chef, som efterfølgende har opsagt kvinden eller frataget hende arbejdsopgaver. Det er også ofte sager, hvor den krænkede er blevet sygemeldt efter et længere forløb med eskalerende tilnærmelser fra en overordnet.

Den danske model er ikke god til at håndtere sexchikane
Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin undersøger blandt andet, hvordan vi Danmark håndterer arbejdsrelateret sexchikane gennem lovgivning, kollektive aftaler og retspraksis. Og de har i den sammenhæng en klar kritik af den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter ordner de fleste uenigheder selv uden indblanding fra staten.

Det fungerer ofte fint, men ”Den danske model er imidlertid ikke godt klædt på til at takle seksuel chikane. Der indgås ganske vist mange forlig om seksuel chikane, men de registreres ikke, og der laves ikke erfaringsopsamling, så man fx kan stoppe krænkere i at fortsætte med at krænke”, skriver Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin

”Det ville være en stor fordel, hvis den danske forhandlingsmodel ikke blokerede for det politiske og det retlige spor, fordi den er dårligt gearet til at takle køns- og ligestillingspolitiske spørgsmål”, skriver de.

Også Arbejdsmiljøloven halter efter, når det handler om beskyttelse mod sexchikane, mener de to forskere.

”Arbejdsmiljøpolitikken har imidlertid været ganske sen til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø, som mobning, chikane og seksuel chikane hører til. Det handler først og fremmest om stor arbejdsgivermodstand mod at regulere det psykiske arbejdsmiljø, fordi det opfattes som en krænkelse af ledelsesretten”, vurderer Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin.

Omfanget er større, end vi tror
”De, der krænkes, bliver stort set aldrig på arbejdspladsen. De siger op eller bliver afskediget, og det gælder, hvad enten de taber eller vinder. Seksuel chikane har således store konsekvenser såvel økonomisk som psykisk samt i forhold til familielivet”, skriver forfatterne.

Det er en af årsagerne til, at fagforeningerne spiller en vigtig rolle i at få sexchikane frem i lyset og håndteret på en måde, der minimerer de psykiske og økonomiske konsekvenser for det medlem, der er blevet krænket.

”Når et medlem, der har været udsat for et forløb med seksuel chikane, henvender sig til fagforeningen, sker det altid med en anden begrundelse. Ingen kommer ind ad døren og siger, at de har en sag om seksuel chikane. Derfor skal der trænede personer til at se de bagvedliggende årsager til, at medlemmet retter henvendelse”, lyder det fra Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin.

Problemet bliver gjort værre af, at der på mange arbejdspladser ikke er klare spilleregler for samværet mellem kollegaer og ledere. Det kan skabe en forventning om, at ansvaret for at undgå sagerne ligger hos den krænkede, der bør sige fra og klart afvise chikanen. Men det kan ofte være svært.

LÆS OGSÅ: Flirt eller sexchikane på jobbet?

”Der er tale om forløb, der eskalerer fra det små og måske uskyldige og gradvist bliver værre og værre. Set i bakspejlet kan det være svært at sige, præcist hvornår grænsen blev overtrådt, eller hvornår man kunne have sagt fra. Det i sig selv kan give anledning til følelser af skyld og skam”, forklarer de.

Langt de fleste chikanører er mænd, og langt de fleste chikanerede er kvinder, men det er vigtigt ikke at overse, at også mænd chikaneres. I de tilfælde har det overvejende været homoseksuelle mænd i de sager, forfatterne har undersøgt.

Her bliver det også klart, at sexchikane primært kommer fra chefer og arbejdsgivere og sjældnere fra kolleger. Et klokkeklart eksempel på, mener forfatterne, at sexchikane handler om magt,

Læs selv bogen, der er udkommet på Aarhus  i pdf-format her

}