Dansk Magisterforening

Filosofi-lærlingen Macron revolutionerer det franske demokrati

© LE WEB

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Den 39-årige nyvalgte franske præsident og tidligere filosofi-lærling Emmanuel Macrons sejrsmarch vil tydeligvis ingen ende tage. Hans parti La République En Marche opnåede søndag absolut flertal i Nationalforsamlingen, og dermed skriver Macron unik historie i front for en politisk bevægelse, der for blot ét år siden ikke eksisterede.

I starten af året 2017 eksisterede den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macrons parti La République En Marche ikke. Efter anden og sidste runde til Parlamentsvalget i Frankrig søndag står det klart, at Macrons parti sikrer sig 308 pladser af 577 pladser i parlamentets underhus Nationalforsamlingen og sammen med partiet MoDem sikrer sig absolut flertal med i alt 350 pladser.

En af parlamentsvalgets store tabere blev det højre-nationalistiske Front National, som med en vælgeropbakning på knap ni procent får otte pladser til partiet. En af dem går til partiets frontfigur og præsidentkandidat Marine Le Pen, som dermed er valgt ind i parlamentet for første gang. Stemmeprocenten var med 42,6 procent den laveste i flere årtier.

At den 39-årige Emmanuel Macron er blevet den yngste præsident i Frankrig nogensinde, skyldes ikke mindst, at hans tilgang til politik er ligeså historisk, som hans hidtidige sejre er det.

Macrons politik udspringer nemlig af den filosofiske skole hermeneutikken, og det er helt nyt i fransk sammenhæng, fortæller Jacob Dahl Rendtorff, som er filosof og lektor ved institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet.

Macron har udover at studere politisk videnskab på Sciences Po nemlig studeret filosofi på Nanterre Universitetet, som er et af Frankrigs mest prestigefyldte. Her havde Macron en vejleder, som kendte den anerkendte franske filosof Paul Ricoeur, og som hjalp Macron til at blive assistent for Ricoeur i redigeringen af et af Ricoeurs sidste store værker. Det samarbejde har sat et stort præg på både mennesket og politikeren Macron.

"Forholdet mellem Ricouer og Macron udviklede sig til en dybere relation mellem den gamle filosof og hans elev. Macron lærte meget af Ricouer. De har givetvis haft nogle gode samtaler og et tæt forhold. Macron skriver også i sin selvbiografi, at Ricouer fik ham til at tænke politisk", siger Jacob Dahl Rendtorff, som har forsket i Paul Ricoeur og også har mødt ham ved franskmandens 90 års fødselsdag.

Gennem Ricouer har den danske forsker også et mere indgående kendskab til den nyvalgte franske præsident. Og ifølge Jacob Dahl Rendtorff er Emmanuel Macron i mange henseender Ricoeurs filosofi-lærling.

"Macrons forhold til Ricouer har udviklet hans måde at tænke politik på. Den er mere centreret på midten end på fløjene og handler om at reformere institutionerne indefra", siger Jacob Dahl Rendtorff.

Inddragende politik med fokus på humaniora
Ricoeur var en af de store hermeneutiske filosoffer i den 20. århundrede. Denne filosofiske tilgang er bygget op omkring forståelsen af vores historiske og kulturelle ophav. Det handler om at forsøge at tolke og at gå i dialog med andre. Det er den inddragende måde, Macron også tænker politik på. Han ønsker at gå i dialog med relevante parter og forsøger også at inddrage dem i at skabe noget nyt.

"Der er en stor humanistisk inspiration i hans syn på menneskelige værdier. Han ønsker at lave reformer gennem gensidig forståelse. I sin selvbiografi udtrykker Macron også, hvor stor vægt han lægger på Frankrig historiske og kulturelle ophav. Det hermeneutiske grundsynspunkt har han fra Ricouer", siger Jacob Dahl Rendtorff.

Der er dog i sig selv ikke noget nyt i, at Macrons tilgang til politik udspringer af filosofien. Filosofien har altid spillet en rolle i politik, påpeger Jacob Dahl Rendtorff.

Der er også mange eksempler på, at filosoffer forsøger at lave politik. Karl Marx er en. Lenin er en anden. Længere tilbage var Aristoteles lærer for Alexander Den Store, og Platon udformede ideen om idealstaten, som han mente burde ledes af kloge filosoffer.

"Der har altid været ideen om sammenhæng mellem filosofi og politik. Men det interessante er, at Macron med udgangspunkt i hermeneutikken netop forsøger at bruge mere abstrakte ideer til at forstå en situation og handle derefter. Det handler om sagen, men også om det gode liv. Det er et andet perspektiv og en anden form for realpolitik, som i dag typisk handler meget mere om strategi, personlige interesser og overlevelse".

I Frankrig har filosofien i det 20. århundrede været bygget op omkring to store modsætninger med den venstreorienterede og revolutionære Jean Paul Sartre som hovedfigur på de undertryktes side overfor statsmagten, mens liberalisten og klummeskriver på Le Figaro Raymond Aron på den modsatte fløj talte republikanernes sag.

Macrons tilgang til politik gennem i hermeneutikken er ny. Den er ikke bygget op omkring modsætningen mellem de venstre- og højreorienterede. I en nærmest stille, revolutionær tilgang fra midten kombinerer den derimod individet og fællesskabet.

"Mens venstrefløjen traditionelt kun tænker ud fra fællesskabet, og højrefløjen fokuserer på individet, så ser Macron fællesskabet som baggrund for individets frihed. Derfor vil Macron fastholde institutionerne, men samtidig reformere dem, som Ricouer også var meget optaget af. Macron er dermed heller ikke traditionel liberalist, som han ellers er blevet kritiseret for at være. Han sammentænker individ og fællesskab i en ny filosofisk bevægelse, som bliver central for politikken", siger Jacob Dahl Rendtorff.

Timingen har været perfekt
Macron er dukket op på et tidspunkt, hvor der har været en stor kritik og enorm utilfredshed med det eksisterende politiske system, så timingen for ham har været perfekt, mener Jacob Dahl Rendtorff.

"Med sit kendskab til Ricouer har Macron haft en mulighed for at gentænke politik mere filosofisk og ud over de traditionelle kategorier. Hans tilgang har været en ny måde at skabe en bevægelse på", siger han.

Ricoeur talte om det skabende menneske og det fejlbarlige menneske. Den ide går igen hos Macron. Han ønsker at skabe forudsætninger for, at mennesket kan forandre sin egen tilværelse med respekt for fællesskabets bedste.

"Den tilgang har vundet stor opbakning. De traditionelle partier har været præget af at følge deres egne interesser og af korruption og skandaler på begge fløje, og de har ikke været i stand til at lave reformer", siger Jacob Dahl Rendtorff.

Systemet i Frankrig har hidtil været meget stift, fordi man har haft stor jobsikkerhed, når man først har fået ansættelse, men lille dynamik i personlig udvikling. Det ønsker Macron at ændre næsten efter dansk forbillede.

"Han prøver at introducere en slags pendant til det danske flexicurity-system for at skabe mere dynamik på arbejdsmarkedet. Men der lægges samtidig stor vægt på de åndelige og klassiske værdier, på et stærkt Europa og på det kosmopolitiske", siger Jacob Dahl Rendtorff.

Stor tillid til humaniora i Frankrig
Jacob Dahl Rendtorff ser lidt af de samme strømninger herhjemme, som man har set det i Frankrig under de seneste måneders præsident- og parlamentsvalg: Vælgerne leder efter nye alternativer til det eksisterende politiske system.

Men på nogle områder er vi i Danmark nået længere end i Frankrig. Det danske demokrati er meget dialog-orienteret, og arbejdsmarkedet er mere dynamisk end i Frankrig. På den anden side oplever man herhjemme i jantelovens navn stor kritik, når intellektuelle blander sig for meget i politik, og især humaniora står for skud.

"Der er en kritik af de humanistiske værdier i dansk politik. Det er helt omvendt i Frankrig, som bygger på en stor tillid til humaniora. I Danmark har uddannelse handlet meget om at udvikle kompetencer til at kunne agere i konkurrencestaten med fokus på økonomi og penge fremfor på humanistiske værdier som filosofi og sprog og som led i dannelse personlig udvikling", siger han.

Den rolle, som Frankrig tidligere spillede på verdensplan, kan Macron måske være med til at gentænke og genskabe. Utrolig mange - også indvandrerne - vil gerne Frankrig på grund af filosofiske, kulturelle og gastronomiske idealer, påpeger Jacob Dahl Rendtorff.

"Bliver Macron i stand til at koble det til sin politik, så er det spændende at se, hvad der sker. Der er meget at gøre, og hverken verden eller Frankrig forandres jo bare sådan lige".
}