Robotterne overtager ikke arbejdsmarkedet

For 90 år siden blev 2026 skildret som en fjern fremtid i stumfilmen “Metropolis", hvor skabelsen af en robot med menneskelige træk var en gal mands handling. Men virkeligheden har allerede for længst overhalet de dengang vilde forestillinger i det ekspressionistiske mesterværk fra 1927. 

Ifølge en ny rapport fra McKinsey Global Institute vil automatiseringer ved hjælp af robotter og kunstig intelligens overtage arbejdsopgaver i et omfang, der svarer til 49 procent af arbejdstiden på arbejdsmarkedet. Det kan ske via teknologi, der allerede er tilgængelig, eller som er under udvikling i øjeblikket.

Men der vil gå årtier, før udviklingen med automatisering, kunstig intelligens og robotternes indtog på arbejdsmarkedet for alvor slår igennem. Ifølge rapporten er det også blot fem procent af alle stillinger, der fuldstændig kan erstattes via automatiseringer.

Og selv om mange job forsvinder, så vil mange nye job samtidig opstå, så der vil være masser af arbejde til mennesker også i fremtiden. Med automatisering og kunstig intelligens kan man gøre mange ting hurtigere og billigere end tidligere, men der opstår altid nye ting, som mennesker skal tage sig til – også i fremtiden. Det forklarer Børge Obel, som er professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

“Digitalisering ændrer i princippet, alt hvad der foregår i virksomhederne og i samfundet. Så en hel del job vil forsvinde i fremtiden, men desuden opstår der også mange nye job. Udviklingen fører til, at der i endnu højere grad skal bruges kvalificeret arbejdskraft til at klare de fremtidige arbejdsopgaver”, siger Børge Obel.

Han er også leder af det tværfaglige og internationale Interdisciplinary Center for Organizational Architecture (ICOA) på Aarhus Universitet, der repræsenterer et globalt netværk for forskning, ideer og innovation.

“Selvom den kunstige intelligens vinder frem, skal der stadig bruges mennesker til at tage beslutningerne bagved. Og der ved vi endnu ikke, hvor langt det vil række, og hvor mange job der vil blive overtaget”, siger Børge Obel.

LÆS OGSÅ: Nordjyske softwarerobotter revolutionerer kommunerne

Halvdelen af arbejdstiden automatiseres
Den såkaldte fjerde industrielle revolution var omdrejningspunktet for topmødet i World Economic Forum i Davos tilbage i januar 2016 og var igen centralt på mødet i januar 2017.

Industri 4.0 omhandler teknologiske gennembrud inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi og kvantecomputere og forudsiges at revolutionere alle brancher på hele arbejdsmarkedet. Blandt andet har forskere ved Oxford University vurderet, at der inden for 20 år er risiko for, at 47 procent af alle amerikanske job og 54 procent af jobbene i Europa forsvinder som følge af automatiseringen.

En anden undersøgelse fra forskere på Uppsala Universitet og London School of Economics fra februar 2015 viser, at robotter de seneste årtier har øget produktiviteten i 17 lande – heriblandt Danmark.

Ifølge den svensk-britiske undersøgelse arbejdede industrirobotter i 1997 0,42 millioner timer i Danmark. I 2007 var tallet oppe på 1,99 millioner timer.

Danskerne har tidligere udtrykt nervøsitet for, at udviklingen fører til, at deres job forsvinder. En rundspørge fra Dansk Erhverv i 2015 viste, at omkring 215.000 privatansatte danskere forventer, at deres job bliver nedlagt. Og hver tredje privatansatte frygter, at deres arbejdsgiver enten må lukke eller skal ændre forretningsmodel over de kommende ti år pga. den teknologiske udvikling.

Ifølge branchedirektør i DI Digital Adam Lebech er Danmark dog godt med på området for digitalisering og automation.

“Vi har en teknologiparat befolkning og en god digital infrastruktur. Virksomheder anvender også allerede i dag relativt avanceret teknologi som fx cloud computing, så udgangspunktet er godt. Men vi skal blive langt bedre til at kunne interagere med og skabe computere og kunstig intelligens, og det er noget, vi skal lære allerede i folkeskolen”, siger Adam Lebech.

Han mener, det er afgørende, at danske virksomheder satser på ny teknologi, hvis Danmark i fremtiden skal være konkurrencedygtig. For vi skal omstille os til nye måder at arbejde på.

“Alle højtuddannede får gode jobmuligheder i den nye vidensøkonomi. Der bliver behov for mange it-specialister, men også folk, der kan lave avanceret vidensproduktion og analyser og i det hele taget bruge teknologi til at understøtte deres faglige felt, uanset hvad det er”, siger Adam Lebech.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen tror, at netop magistre er en faggruppe, der står godt rustet, når den digitale revolution ruller ind over arbejdsmarkedet.

“Det skyldes kombinationen af dyb viden, kritisk nytænkning og relationsindgåelse, som vores medlemmer bruger i deres arbejde allerede nu. Men selvfølgelig kommer det akademiske arbejdsmarked også til at ændre sig, når man eksempelvis kan 3D-printe designvarer hjemme i stuen, og når telepresence åbner et globalt marked for konsulentydelser”, siger Camilla Gregersen og fastslår:

“Ved alle industrielle revolutioner har man oplevet, at nogle job forsvandt, men der opstod nye. Det tror jeg også, der vil gøre nu”.

LÆS OGSÅ: HR er hjørnestenen i IBM's udvikling i en tid, hvor digitalisering og automatisering stiller stadig større krav til virksomhederne

Kan vi gå på vandet?
Den digitale udvikling kræver mere efteruddannelse af den danske arbejdsstyrke og langt mere fokus på teknologisk innovation på uddannelsesstederne. Det mener innovationschef for Teknologisk Institut Hanne Shapiro, som har bidraget til udviklingen af uddannelsespolitikker for bæredygtig udvikling for blandt andet OECD, UNESCO og Europa-Kommissionen.

“Lige nu tror mange danskere, at de kan gå på vandet, fordi graden af automatisering i industrien har betydet, at vi kan trække arbejdspladser tilbage til Danmark, og vi igen har fået høj produktivitet. Men spørgsmålet er, om vi er langt nok herhjemme til at kunne udnytte big data til service og innovation og ikke bare til at øge effektiviteten og monitorere processer som i dag”, siger Hanne Shapiro.

Hun forklarer, at flere analyser viser, hvordan der især sker et udskilningsløb blandt underleverandører på det globale arbejdsmarked, og det er netop, hvad mange danske virksomheder lever af at være.

Den udvikling kan særligt blive en udfordring for mindre virksomheder. Både DI’s og også regeringens analyser viser, at små og mellemstore virksomheder ikke er lige så langt fremme og ikke investerer lige så meget i ny teknologi som store virksomheder.

“Men nogle af de mest innovative virksomheder er små, og mange teknologier kan man arbejde med også i små virksomheder. Derfor kan også små virksomheder få succes med digital nytænkning af produkter og service”, siger Adam Lebech.

Hanne Shapiro forklarer, at der dog er en meget stor del af den danske arbejdsstyrke, som ikke kan løse basale problemer i en digital praksis.

“Det skyldes ikke manglen på it-kompetencer, men at udviklingen stiller helt nye og andre krav til, at vi kan bruge nye teknologier innovativt og effektivt”, siger Hanne Shapiro.

Professor Børge Obel mener, at der skal langt mere fokus på at uddanne og videreuddanne danskerne inden for ny teknologi. Derfor er det ifølge ham afgørende, at der fremadrettet afsættes flere og ikke færre ressourcer til uddannelse og forskning.

“Regeringen bliver nødt til at investere mere i forskning og uddannelser, for det er helt afgørende for, om Danmark kan være med til at drive udviklingen fremadrettet, og det skal gå hurtigt.

Derfor er det heller ikke klogt, når regeringen skærer ned i stedet for at investere i uddannelse og forskning”, siger Børge Obel.

Denne artikel stammer fra sektorbladet DM Privat, som du kan læse ved at trykke her