Kommuner skal diskutere fleksibel arbejdstid
Et pilotprojekt i Københavns Kommune har vist så positive takter, at kommunen vil udbrede pilotprojektet til flere forvaltninger, og en stribe andre kommuner er nu på vej med lignende forsøg med fleksibel arbejdstid.
En række kommuner vil forsøge at genskabe de gode resultater, som et pilotprojekt i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning har kastet af sig.
Her har medarbejderne fået fleksibel arbejdstid, og det har ifølge kommunen selv ført til et bedre arbejdsmiljø, øget tilfredshed og større arbejdsglæde, skriver Berlingske.
Københavns Kommune er nu i gang med at undersøge, hvor i kommunen man ellers vil forsøge sig med fleksibel arbejdstid, og hvis resultaterne også der er gode, rulles løsningen ud i hele kommunen.
Men det er ikke bare i København, at tankerne om fleksibel arbejdstid for de kommunalt ansatte er et varmt samtaleemne. I 17 andre kommuner som fx Aarhus, Kolding og Høje-Taastrup har lokale politikere stillet forslag om at forsøge sig med et lignende pilotprojekt.
”Unge, der netop er blevet udlært, vil gerne tjene en ekstra skilling til kistebunden. Medarbejdere, der er mere etablerede, og som har børn, vil måske gerne gå lidt ned i løb for så at få mere fritid. Det er livskvalitet, du køber for pengene”, siger eksempelvis SF’s formand i Vejle, Allan Pedersen, som står bag forslaget om at forsøge sig med fleksibel arbejdstid i Vejle, til Berlingske.
KL: Den samlede økonomi skal stadig gå op
Men den fleksible arbejdstid kan ikke bare smøres ud på tværs af alle landets kommunale forvaltninger som smøreost, forklarer Michael Ziegler, som er borgmester i Høje-Taastrup Kommune og samtidig formand for Kommunernes Landsforening (KL’s) løn og personaleudvalg.
”Kommunerne vil stadig være afhængige af, at deres samlede økonomi går op. Det andet er vagtplanlægningen. Det går ikke, at fru Hansen på plejehjemmet først kommer op klokken 10, fordi nogen har fleksibel arbejdstid. Det er hensyn, der skal bøje sig mod hinanden”, forklarer Høje-Taastrups konservative borgmester.
Ude på arbejdspladserne tegner der sig et billede af, at de enkelte medarbejdergrupper har forskellige interesser. Mens eksempelvis FOA’s medlemmer, som fx SOSU’erne, gerne vil gå op i tid og have ret til fuldtidsjob, så vil akademikerne ifølge fx Djøf formentlig nærmere bede om at gå ned i tid.
Her har medarbejderne fået fleksibel arbejdstid, og det har ifølge kommunen selv ført til et bedre arbejdsmiljø, øget tilfredshed og større arbejdsglæde, skriver Berlingske.
Københavns Kommune er nu i gang med at undersøge, hvor i kommunen man ellers vil forsøge sig med fleksibel arbejdstid, og hvis resultaterne også der er gode, rulles løsningen ud i hele kommunen.
Men det er ikke bare i København, at tankerne om fleksibel arbejdstid for de kommunalt ansatte er et varmt samtaleemne. I 17 andre kommuner som fx Aarhus, Kolding og Høje-Taastrup har lokale politikere stillet forslag om at forsøge sig med et lignende pilotprojekt.
”Unge, der netop er blevet udlært, vil gerne tjene en ekstra skilling til kistebunden. Medarbejdere, der er mere etablerede, og som har børn, vil måske gerne gå lidt ned i løb for så at få mere fritid. Det er livskvalitet, du køber for pengene”, siger eksempelvis SF’s formand i Vejle, Allan Pedersen, som står bag forslaget om at forsøge sig med fleksibel arbejdstid i Vejle, til Berlingske.
KL: Den samlede økonomi skal stadig gå op
Men den fleksible arbejdstid kan ikke bare smøres ud på tværs af alle landets kommunale forvaltninger som smøreost, forklarer Michael Ziegler, som er borgmester i Høje-Taastrup Kommune og samtidig formand for Kommunernes Landsforening (KL’s) løn og personaleudvalg.
”Kommunerne vil stadig være afhængige af, at deres samlede økonomi går op. Det andet er vagtplanlægningen. Det går ikke, at fru Hansen på plejehjemmet først kommer op klokken 10, fordi nogen har fleksibel arbejdstid. Det er hensyn, der skal bøje sig mod hinanden”, forklarer Høje-Taastrups konservative borgmester.
Ude på arbejdspladserne tegner der sig et billede af, at de enkelte medarbejdergrupper har forskellige interesser. Mens eksempelvis FOA’s medlemmer, som fx SOSU’erne, gerne vil gå op i tid og have ret til fuldtidsjob, så vil akademikerne ifølge fx Djøf formentlig nærmere bede om at gå ned i tid.
