Dansk Magisterforening

Ugens profil: Bodil Due udpeget til ny ytringsfriheds­kommission

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Justitsministeren har udpeget 11 medlemmer til en ny ytringsfrihedskommission, og en af dem er dr.phil., klassisk filolog og ledelsesrådgiver Bodil Due, som i en årrække var dekan på Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Kommissionens arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Hvad er ytringsfrihedskommissionens opgave?
Vi har et kommissorium, som vi skal arbejde efter. Kort sagt skal vi se på ytringsfrihedens vilkår i Danmark, og det gør vi ved blandt andet at inddrage historiske og internationale erfaringer. Vi skal udarbejde en rapport med generelle anbefalinger, men skal ikke komme med konkrete anbefalinger til en ny lov.

Hvilken betydning mener du internettet og de sociale medier har for ytringsfriheden?
Der er sket en stor udvikling på det teknologiske område, både med internettet generelt og med sociale medier. Ytringer bliver spredt i meget større omfang og meget hurtigere, end de gjorde før, specielt på de sociale medier. Det er en af grundene til, at jeg synes det kan være vældig fornuftigt at se på ytringsfriheden i denne sammenhæng

Internettet og især de sociale medier er noget nyt, som jeg tror, det kræver lidt tid at vænne sig til at bruge på en fornuftig måde. Det betyder ikke, at man skal prøve at skride ind over for dem. Men vi ved jo også, at de sociale medier kontrolleres af private firmaer, der bestemmer, hvad man vil tolerere. Hvis vi i Danmark kontrollerer eller sætter begrænsninger op for ytringsfriheden, gør vi det via lovgivningen, men de digitale medier har vi ikke nogen indflydelse på, og vi ved jo, at fx Facebook har begrænset brugen af billeder. Så det er en ny situation, som det kan være rimeligt at prøve at beskrive. I sidste ende er det så politikerne, der skal drage konklusioner af det. 

Hvilken betydning har fake news for den demokratiske debat?
Det er vigtigt, at vi prøver at beskrive, hvilken indflydelse Fake News kan have i et demokrati. En ting er, at man kan tale om nyhedskvaliteten. At der kan være falske nyheder og forkerte nyheder i omløb. Men begrebet bruges også politisk i den forstand, at man kan påstå at noget er Fake News, når det ikke passer ind i ens dagsorden, og det får jo betydning for den demokratiske debat. Derfor er der mere end nogensinde brug for oplysning og viden. Vi har i dag et stort behov for at få faktuelle oplysninger om forskellige emner frem, så vi kan dæmme op for falske oplysninger eller falske nyheder. 

Er det i den sammenhæng vigtigt med letforståelig forskningsformidling?
Ja. Jeg har haft et langt liv i universitetsverdenen, og vi har altid lagt stor vægt på også at formidle forskning, og behovet er i hvert fald ikke blevet mindre. Tværtimod er det blevet meget mere vigtigt, at forskere og universiteter på en sober måde fortæller, hvad de arbejder med, og hvilken betydning forskningsresultater kan få, og hvad de kan bruges til. Og det bliver sværere i det øjeblik, man kan bruge Fake News politisk og affærdige videnskabeligt baserede oplysninger som Fake News. Så der er bestemt også grund til at beskrive Fake News som en del af vilkårene for ytringsfriheden.

Har befolkningssammensætningen i Danmark en betydning for ytringsfriheden?
Danmark er et andet land i dag, end det var tidligere. Vi har fået en mere broget befolkning med forskellige kulturer og forskellig tolerance over for, hvad man kan ytre sig om. Ytringsfriheden har sin egen historiske baggrund i forskellige dele af verden, og de forskelle er på nogle måder flyttet med ind i Danmark i og med, at vi er en sammensat befolkning. Derfor er der god grund til at se på rammerne for ytringsfriheden. Det kan også være med til at skabe en bevidsthed om, hvad ytringsfriheden betyder for os i Danmark, og hvor vigtigt det er for demokratiet at have ytringsfrihed. 

Glæder du dig til arbejdet i kommissionen?
Ja, jeg synes det er en meget spændende og vigtig opgave. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med den pænt store gruppe, som kommissionen består af, og som repræsenterer rigtig mange forskellige vinkler af samfundet, så det glæder jeg mig meget til. 

Ytringsfrihedskommissionens medlemmer

  • Tidligere direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein (formand)
  • Ledelsesrådgiver, dr. phil. Bodil Due, Aarhus Universitet
  • Professor, ph.d. Jens Elo Rytter, Københavns Universitet
  • Professor, ph.d. Rune Stubager, Aarhus Universitet
  • Chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget
  • Direktør, dr. jur. Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder
  • Seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute
  • Direktør Jacob Mchangama, Justitia
  • Sekretariatschef Vibe Klarup, Hjem til alle alliancen
  • Forskningschef, ph.d. Vibeke Borberg, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Samfundsdebattør og foredragsholder Anna Libak
Om Bodil Due
  • Ledetråde: Historie, kultur og sprog. Hun har altid været optaget af uddannelse og fremmedsprog, og selv om hun har nået pensionsalderen, arbejder hun i en række bestyrelser og udvalg. Både af interesse og fordi hun synes det er vigtigt at fortsætte med at udnytte de erfaringer, man har gjort sig igennem livet. 
  • Uddannelse: Bodil Due har en kandidatgrad i klassisk filologi og er dermed cand.mag. i græsk og latin. Hun har studeret og beskæftiget sig forskningsmæssigt med det antikke Grækenland, hvor mange af vores begreber stammer fra. Blandt andet kendes ytringsfrihed fra demokratiet i Athen. 
  • Bestyrelsesposter: Hun er bestyrelsesformand for Studieskolen i København og medlem af bestyrelsen for Studieskolens businessafdeling. Hun er også med i netværket ”Ja til Sprog”, hvor hun blandt andet arbejder sammen med Dansk Industri. Desuden er hun bestyrelsesformand for Det Danske Institut i Athen, og næstformand for Den Gamle By i Aarhus, hvor hun begge steder repræsenter Aarhus Universitet, hvor hun i en årrække var dekan for Det Humanistiske Fakultet. Derudover er hun bestyrelsesformand for Risskov Gymnasium.

}