Dansk Magisterforening

Hun stiller de frække spørgsmål

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

For mentor Xenia Salomonsen er forholdet til mentee ikke et venskab. Det er en professionel relation, hvor man gerne må blive udfordret og stille de svære spørgsmål.

Sæt kompetencer i spil
Jeg har lært nogle ting hen ad vejen og vil gerne give mine erfaringer videre. Som nyuddannet kan det fx være svært at gennemskue, hvordan man skal agere i en virksomhed eller organisation, der er under politisk indflydelse. Man kommer jo i princippet “bare” med sin rene akademiske faglighed. Eller det kan handle om, at man gerne vil være projektleder eller chef. Her handler det om at sætte sine kompetencer på spil på den strategisk rigtige måde”.

Rådgiver eller coach
“Afhængigt af situationen og behovet kan jeg have forskellige roller som mentor. Jeg kan rådgive og trække på min egen erfaring. Det kan fx være, at menteen vil høre om mine oplevelser med konflikthåndtering. I andre situationer indtager jeg rollen som coach, hvor menteen mere kigger indad, og jeg så stiller de frække spørgsmål. Eller jeg kan være den hårde chef, der skærer ind til benet. Når det gælder det menneskelige aspekt, så går det for mig ikke ud på at skabe en ven- eller veninderelation. Jeg kan være støttende og anerkendende, men det er en professionel relation, hvor man gerne må blive udfordret. På den anden side: Når jeg går ind i en relation til en mentee, så ser jeg det hele menneske og ikke kun arbejdskasketten, for vi har alle livshistorier, som har indflydelse på, hvordan vi ser på verden”.

Giver anledning til ­selvrefleksion
“Mentorrollen giver mig et grundigt indblik i faglige og arbejdsrelaterede udfordringer, som andre akademikere går og tumler med. Det er væsentligt input til mit eget arbejdsliv. Fx når det handler om krydspresset mellem egne og andres forventninger. Jeg går jo hjem og tænker over, hvordan jeg selv håndterer den samme problemstilling, og hvad jeg kan bidrage med til at skabe en bedre arbejdskultur på min arbejdsplads”.

Det praktiske
“Jeg og menteen indgår en slags samarbejdsaftale. Det vil sige, at vi hver især udstikker nogle mål for, hvad vi gerne vil have ud af relationen. Der er også mere praktiske spørgsmål, der skal afklares, som hvor tit vi skal mødes, hvordan vi evaluerer, og hvordan vi følger op. Forud for et møde sender menteen så en dagsorden til mig med de punkter, vi skal tale om. Som regel mødes jeg med mine mentees hver sjette uge. I slutningen af forløbet har vi så en evaluering. Og det skal tilføjes, at alt er fortroligt, så relationen bliver så åbenhjertig og ærlig som muligt. Jeg skal have tillid til min mentee, men min mentee skal også have tillid til mig. Og jeg er meget loyal over for mine mentees”.

Mangfoldighed af temaer
“Man kan forestille sig rigtig mange emner for et forløb. Og nogle gange ændrer det sig undervejs. Det kan handle om kompetenceafklaring. Det kan også være, at man er ansat i en stilling i en atypisk virksomhed, fx et håndværkerfirma, men ikke rigtig synes, at man er blevet placeret rigtigt. Jamen så vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvad det er, du ønsker. Du kan vælge at udvikle dine kompetencer, men det kan også handle om, at du ønsker at drøfte din rolle i virksomheden. I et andet forløb handler det måske om, at man er meget selvledende og sidder meget alene i sit job. Hvordan håndterer man det?”

}