Er man vok­sen, når mor og far betaler?
SU-reformen har ramt hjemmeboende studerende, der må lade mor og far betale for mange af deres udgifter. Afhængigheden af forældrene betyder, at man bliver voksen senere, mener psykolog.
Med 916 kroner på lommen slipper pengene hurtigt op, når det månedlige togkort, bøger til studiet og regningen til mobiltelefonen skal betales. Det har tusindvis af hjemmeboende studerende måttet erfare, siden SU’en for et halvt år siden blev nedsat fra 2.544 kroner til 916 kroner om måneden.
Nordea har for Magisterbladet lavet et overslag over studerendes udgifter til forbrug baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Overslaget viser, at hjemmeboende studerende på videregående uddannelser i dag har udgifter på omkring 2.205 kroner om måneden og får 916 kroner i SU – det giver et månedligt minus på næsten 1.300 kroner. Udgifterne dækker blandt andet over computer og mobiltelefon, bøger, transport og sko, men de dækker ikke over mad og husleje, som forældrene forudsættes at betale i budgetoverslaget.
“SU-reformen har ramt rigtig mange af de studerende på videregående uddannelser, der bor hjemme. Den nye grundsats betyder, at de unge har et månedligt underskud på minimum 1.300 kroner, medmindre deres forældre forsørger dem, eller de har et studiejob”, forklarer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen er der tale om et minimum af udgifter, hvor hverken kost eller logi er inkluderet:
“Det er virkelig et skrabet budget, vi har med at gøre. Mange tror, at SU’en til hjemmeboende går til cafébesøg, men når man går på en videregående uddannelse, er der nogle helt andre udgifter forbundet med at læse, end når man går i gymnasiet”, siger hun.
Navn: Maya Andreasen (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer retorik på 1. semester på Københavns Universitet
Privat: Bor hos sine forældre i Rødvig på Stevns
Økonomi: Får 916 kr. i SU.
“Mine forældre har ikke råd til at forsørge mig ud over at betale kost og logi, så jeg har valgt at supplere med et SU-lån på 4.600 kr. om måneden. Jeg synes ikke, det er fedt, at jeg er tvunget til at låne penge, men jeg har det sådan, at jeg gerne vil betale selv nu, hvor jeg er voksen”.
“Man kunne godt overveje, om det ikke kunne gøres anderledes, så vi som hjemmeboende ikke er så afhængige af vores forældre eller af et lån. For eksempel ved at sænke prisen på rejsekortet”.
Forældre betaler
Godt hver fjerde studerende på videregående uddannelser bor i dag hjemme. Det er en stigning i forhold til for to år siden, hvor det kun gjaldt hver femte studerende. Og langt størstedelen, i alt 84 procent, får betalt kost og logi af deres forældre.
“Når man har så lavt et stipendium, vil du uundgåeligt ligge dine forældre økonomisk til last. Mange forældre har ikke noget imod at bidrage til mad, bøger, telefonregninger og transport, men der er også nogle personlige udgifter, man som 20-årig ikke har lyst til at bede sine forældre om penge til, som for eksempel bind, kondomer og dates med kæresten”, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
For de studerende, der har ret til studielån, kan det være et alternativ til at lade sig forsørge af sine forældre. En anden mulighed er at forsøge at finde et studiejob. Som en del af SU-reformen har studerende på videregående uddannelser fået mulighed for at tjene 2.500 kroner mere ved siden af deres SU end tidligere. Det vil sige, at man nu må tjene op til 11.845 kroner om måneden, de måneder man får SU.
Problemet er, at ikke alle kan finde et arbejde, og at nogle simpelthen ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet:
“Nogen kan godt håndtere det, men for andre lader det sig ikke gøre, uden at det går ud over studiet”, siger Ann Lehmann Erichsen.
Navn: Markus Rosenberg Larsen (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 19 år
Uddannelse: Studerer kommunikation og it på 1. semester på Københavns Universitet
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Søborg
Økonomi: Får 916 kr. i SU.
“Mine SU-penge går til Rejsekort og mad i kantinen. Fester og privatforbrug betaler jeg selv gennem de penge, jeg tjener på mit fritidsjob. Alt andet betaler mine forældre. Det er nødvendigt, hvis jeg skal få det til at hænge sammen”.
“Jeg glæder mig til at flytte i min egen lejlighed, så jeg kan vise over for mig selv, at jeg kan klare mig selv og stå på egne ben. Jeg har svært ved at kalde mig selv for voksen, når jeg bor hjemme og bliver forsørget og får lommepenge”.
Et uforpligtende liv
Professor i psykologi Mikael Thastum fra Aarhus Universitet peger på, at de studerendes økonomiske afhængighed af deres forældre er med til at fastholde dem i et ungdomsliv, hvor de på godt og ondt er knyttet til deres forældre.
“Når man som ung studerende bor hjemme og bliver forsørget af sine forældre, lever man mere på et barns betingelser end på en voksens betingelser. Det behøver ikke udelukkende at være negativt. Hvis det fungerer godt derhjemme, er det på mange måder et nemmere og mere uforpligtende liv, end hvis man skal forsørge sig selv og har ansvar for at betale sine egne regninger”, siger han.
Men afhængigheden til forældrene kan være med til at komplicere overgangen fra barn til voksen:
“Det kan give anledning til store problemer og konflikter, hvis man får påduttet en rolle, hvor man mere bliver betragtet som et barn end som en ligeværdig voksen”, siger Mikael Thastum.
Og samtidig kan afhængigheden gøre det svært at skulle indgå i en forpligtende relation til et andet menneske:
“Hvordan tackler man for eksempel at blive gravid, hvis man bor hjemme som 22-årig og bliver forsørget af sine forældre?” spørger Mikael Thastum.
Navn: Mikkel Patrick Bergstrøm (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer kommunikation og it på 1. semester, Københavns Universitet
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Tisvilde i Nordsjælland
Økonomi: Får 1.250 kr. i SU.
“Hvis ikke det var, fordi mine forældre betalte en masse ting for mig, ville jeg ikke kunne klare det økonomisk. Et Rejsekort koster 600 kr. om måneden, så allerede der er det meste af SU’en brugt op”.
“Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at mine forældre hjælper mig økonomisk, for jeg ville ikke kunne klare mig uden. Men jeg synes ikke, det er sjovt. På trods af at jeg har et fritidsarbejde, hvor jeg tjener 2.000 kr. om måneden, er jeg afhængig af mine forældres hjælp”.
Bliver senere voksne
Han ser det stigende antal hjemmeboende studerende som en del af en generel tendens til, at voksenlivet i dag er forskubbet nogle år i forhold til tidligere.
“I gamle dage, hvor man blev sendt ud at tjene som 14-årig, var der en helt tydelig overgang fra barn til voksen. I dag er rammerne langt mere usikre. Det er meget op til den enkelte at finde sin egen identitet og retning, og det gør, at overgangen fra barn til voksen tager længere tid og er mere flydende”, siger Mikael Thastum.
Derfor er det også svært at sætte tal på, hvornår man er for gammel til at bo hjemme og blive forsørget af sine forældre.
“Det klassiske eksempel er den umodne og uselvstændige italiener, der bor hjemme hos mama, til han er 30 år. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Det behøver ikke at være dårligt at blive forsørget af sine forældre”, siger han.
Navn: Ditte Holst Ravn (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer pædagogik på 1. semester
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Lyngby
Økonomi: Har valgt ikke at søge SU endnu.
“Set i forhold til mine udeboende studiekammerater, der klarer sig selv, kan jeg da godt tænke, at jeg stadig bare er et barn, der bor hjemme, men det gør ikke, at jeg føler mig mindre selvstændig eller frigjort fra mine forældre. Jeg har det godt med mine forældre”.
“Jeg gør rent en gang om ugen og tjener ca. 2.000 kr. om måneden. Derudover har jeg haft et sabbatår, hvor jeg har sparet penge op. Pengene forsvinder hurtigt, men jeg har valgt at vente med at søge SU, til jeg er sikker på, at jeg har valgt det rigtige studie”.
Mindre behov for frigørelse
Mikael Thastum blive bakket op af forskningsleder Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, der ser samme tendens til, at ungdomstiden er blevet udvidet, mens barndommen og voksentilværelsen er blevet forkortet.
“Tidligere var det i højere grad normen, at der skulle være afstand mellem voksne og børn: Når de voksne var hjemme, skulle børnene være stille eller gå udenfor. Børn blev i højere grad betragtet som objekter, der skulle lytte til de voksne og spørge om lov. Og der var et klart defineret hierarki, hvor de voksne var øverst og børnene nederst, men det har længe været under opbrud”, forklarer Niels Ulrik Sørensen.
I dag er voksne ikke længere de alvidende autoriteter. Hierarkiet er under opbrud, og de fleste forældre er indforstået med, at det vigtigste er, at deres børn er blomstrer. Det betyder, at børn og forældre i en vis forstand er blevet mere lige.
“Det med at skulle frigøre sig og gøre oprør mod sine forældre opleves ikke på samme måde som nødvendigt, fordi de unge og de voksne i vid udstrækning deler perspektiver og værdier. De unge betragter overvejende deres forældre som medspillere, og derfor kan det være svært at sammenligne unge i dag med tidligere generationer”, siger Niels Ulrik Sørensen.
Han mener, det kan være okay at bo hjemme i en periode som studerende og blive forsørget af sine forældre.
“Men uanset hvor godt det fungerer, vil det givetvis skabe nogle begrænsninger for den unges muligheder for at udfolde sig og skabe sit eget liv, som man slipper for, hvis man bor for sig selv”, siger Niels Ulrik Sørensen.
Budgetoverslag for unge på SU, der bor hjemme:
Budgetoverslaget under forudsætning af, at de unge kun får grundstipendiet og bor gratis hos forældre, hvilket 86 % af de hjemmeboende studerende gør.
Ifølge Danmarks Statistik har en uddannelsessøgende et gennemsnitsforbrug på 11.000 kr. pr. måned.
Nordea har for Magisterbladet lavet et overslag over studerendes udgifter til forbrug baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Overslaget viser, at hjemmeboende studerende på videregående uddannelser i dag har udgifter på omkring 2.205 kroner om måneden og får 916 kroner i SU – det giver et månedligt minus på næsten 1.300 kroner. Udgifterne dækker blandt andet over computer og mobiltelefon, bøger, transport og sko, men de dækker ikke over mad og husleje, som forældrene forudsættes at betale i budgetoverslaget.
“SU-reformen har ramt rigtig mange af de studerende på videregående uddannelser, der bor hjemme. Den nye grundsats betyder, at de unge har et månedligt underskud på minimum 1.300 kroner, medmindre deres forældre forsørger dem, eller de har et studiejob”, forklarer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen er der tale om et minimum af udgifter, hvor hverken kost eller logi er inkluderet:
“Det er virkelig et skrabet budget, vi har med at gøre. Mange tror, at SU’en til hjemmeboende går til cafébesøg, men når man går på en videregående uddannelse, er der nogle helt andre udgifter forbundet med at læse, end når man går i gymnasiet”, siger hun.
Navn: Maya Andreasen (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer retorik på 1. semester på Københavns Universitet
Privat: Bor hos sine forældre i Rødvig på Stevns
Økonomi: Får 916 kr. i SU.
“Mine forældre har ikke råd til at forsørge mig ud over at betale kost og logi, så jeg har valgt at supplere med et SU-lån på 4.600 kr. om måneden. Jeg synes ikke, det er fedt, at jeg er tvunget til at låne penge, men jeg har det sådan, at jeg gerne vil betale selv nu, hvor jeg er voksen”.
“Man kunne godt overveje, om det ikke kunne gøres anderledes, så vi som hjemmeboende ikke er så afhængige af vores forældre eller af et lån. For eksempel ved at sænke prisen på rejsekortet”.
Forældre betaler
Godt hver fjerde studerende på videregående uddannelser bor i dag hjemme. Det er en stigning i forhold til for to år siden, hvor det kun gjaldt hver femte studerende. Og langt størstedelen, i alt 84 procent, får betalt kost og logi af deres forældre.
“Når man har så lavt et stipendium, vil du uundgåeligt ligge dine forældre økonomisk til last. Mange forældre har ikke noget imod at bidrage til mad, bøger, telefonregninger og transport, men der er også nogle personlige udgifter, man som 20-årig ikke har lyst til at bede sine forældre om penge til, som for eksempel bind, kondomer og dates med kæresten”, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
For de studerende, der har ret til studielån, kan det være et alternativ til at lade sig forsørge af sine forældre. En anden mulighed er at forsøge at finde et studiejob. Som en del af SU-reformen har studerende på videregående uddannelser fået mulighed for at tjene 2.500 kroner mere ved siden af deres SU end tidligere. Det vil sige, at man nu må tjene op til 11.845 kroner om måneden, de måneder man får SU.
Problemet er, at ikke alle kan finde et arbejde, og at nogle simpelthen ikke kan klare et arbejde ved siden af studiet:
“Nogen kan godt håndtere det, men for andre lader det sig ikke gøre, uden at det går ud over studiet”, siger Ann Lehmann Erichsen.
Navn: Markus Rosenberg Larsen (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 19 år
Uddannelse: Studerer kommunikation og it på 1. semester på Københavns Universitet
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Søborg
Økonomi: Får 916 kr. i SU.
“Mine SU-penge går til Rejsekort og mad i kantinen. Fester og privatforbrug betaler jeg selv gennem de penge, jeg tjener på mit fritidsjob. Alt andet betaler mine forældre. Det er nødvendigt, hvis jeg skal få det til at hænge sammen”.
“Jeg glæder mig til at flytte i min egen lejlighed, så jeg kan vise over for mig selv, at jeg kan klare mig selv og stå på egne ben. Jeg har svært ved at kalde mig selv for voksen, når jeg bor hjemme og bliver forsørget og får lommepenge”.
Et uforpligtende liv
Professor i psykologi Mikael Thastum fra Aarhus Universitet peger på, at de studerendes økonomiske afhængighed af deres forældre er med til at fastholde dem i et ungdomsliv, hvor de på godt og ondt er knyttet til deres forældre.
“Når man som ung studerende bor hjemme og bliver forsørget af sine forældre, lever man mere på et barns betingelser end på en voksens betingelser. Det behøver ikke udelukkende at være negativt. Hvis det fungerer godt derhjemme, er det på mange måder et nemmere og mere uforpligtende liv, end hvis man skal forsørge sig selv og har ansvar for at betale sine egne regninger”, siger han.
Men afhængigheden til forældrene kan være med til at komplicere overgangen fra barn til voksen:
“Det kan give anledning til store problemer og konflikter, hvis man får påduttet en rolle, hvor man mere bliver betragtet som et barn end som en ligeværdig voksen”, siger Mikael Thastum.
Og samtidig kan afhængigheden gøre det svært at skulle indgå i en forpligtende relation til et andet menneske:
“Hvordan tackler man for eksempel at blive gravid, hvis man bor hjemme som 22-årig og bliver forsørget af sine forældre?” spørger Mikael Thastum.
Navn: Mikkel Patrick Bergstrøm (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer kommunikation og it på 1. semester, Københavns Universitet
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Tisvilde i Nordsjælland
Økonomi: Får 1.250 kr. i SU.
“Hvis ikke det var, fordi mine forældre betalte en masse ting for mig, ville jeg ikke kunne klare det økonomisk. Et Rejsekort koster 600 kr. om måneden, så allerede der er det meste af SU’en brugt op”.
“Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at mine forældre hjælper mig økonomisk, for jeg ville ikke kunne klare mig uden. Men jeg synes ikke, det er sjovt. På trods af at jeg har et fritidsarbejde, hvor jeg tjener 2.000 kr. om måneden, er jeg afhængig af mine forældres hjælp”.
Bliver senere voksne
Han ser det stigende antal hjemmeboende studerende som en del af en generel tendens til, at voksenlivet i dag er forskubbet nogle år i forhold til tidligere.
“I gamle dage, hvor man blev sendt ud at tjene som 14-årig, var der en helt tydelig overgang fra barn til voksen. I dag er rammerne langt mere usikre. Det er meget op til den enkelte at finde sin egen identitet og retning, og det gør, at overgangen fra barn til voksen tager længere tid og er mere flydende”, siger Mikael Thastum.
Derfor er det også svært at sætte tal på, hvornår man er for gammel til at bo hjemme og blive forsørget af sine forældre.
“Det klassiske eksempel er den umodne og uselvstændige italiener, der bor hjemme hos mama, til han er 30 år. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Det behøver ikke at være dårligt at blive forsørget af sine forældre”, siger han.
Navn: Ditte Holst Ravn (Foto: Jacob Nielsen)
Alder: 20 år
Uddannelse: Studerer pædagogik på 1. semester
Privat: Bor hjemme hos sine forældre i Lyngby
Økonomi: Har valgt ikke at søge SU endnu.
“Set i forhold til mine udeboende studiekammerater, der klarer sig selv, kan jeg da godt tænke, at jeg stadig bare er et barn, der bor hjemme, men det gør ikke, at jeg føler mig mindre selvstændig eller frigjort fra mine forældre. Jeg har det godt med mine forældre”.
“Jeg gør rent en gang om ugen og tjener ca. 2.000 kr. om måneden. Derudover har jeg haft et sabbatår, hvor jeg har sparet penge op. Pengene forsvinder hurtigt, men jeg har valgt at vente med at søge SU, til jeg er sikker på, at jeg har valgt det rigtige studie”.
Mindre behov for frigørelse
Mikael Thastum blive bakket op af forskningsleder Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, der ser samme tendens til, at ungdomstiden er blevet udvidet, mens barndommen og voksentilværelsen er blevet forkortet.
“Tidligere var det i højere grad normen, at der skulle være afstand mellem voksne og børn: Når de voksne var hjemme, skulle børnene være stille eller gå udenfor. Børn blev i højere grad betragtet som objekter, der skulle lytte til de voksne og spørge om lov. Og der var et klart defineret hierarki, hvor de voksne var øverst og børnene nederst, men det har længe været under opbrud”, forklarer Niels Ulrik Sørensen.
I dag er voksne ikke længere de alvidende autoriteter. Hierarkiet er under opbrud, og de fleste forældre er indforstået med, at det vigtigste er, at deres børn er blomstrer. Det betyder, at børn og forældre i en vis forstand er blevet mere lige.
“Det med at skulle frigøre sig og gøre oprør mod sine forældre opleves ikke på samme måde som nødvendigt, fordi de unge og de voksne i vid udstrækning deler perspektiver og værdier. De unge betragter overvejende deres forældre som medspillere, og derfor kan det være svært at sammenligne unge i dag med tidligere generationer”, siger Niels Ulrik Sørensen.
Han mener, det kan være okay at bo hjemme i en periode som studerende og blive forsørget af sine forældre.
“Men uanset hvor godt det fungerer, vil det givetvis skabe nogle begrænsninger for den unges muligheder for at udfolde sig og skabe sit eget liv, som man slipper for, hvis man bor for sig selv”, siger Niels Ulrik Sørensen.
Budgetoverslag for unge på SU, der bor hjemme:
| Indkomster | Udgifter | |
| INDKOMSTER efter skat | 916 | |
| SU for hjemmeboende | 0 | |
| Lønindkomst |
0 | |
| Anden indkomst |
0 | |
| I alt ind efter skat | 916 | |
| UDGIFTER | ||
| Husleje (kost og logi) |
0 | |
| Fagligt kontingent (a-kasse/faglig forening) |
66 | |
| It og tele o.lign. | 405 | |
| Bøger | 250 | |
| Tøj og sko | 400 | |
| Sundhed (medicin, tandlæge, briller o.lign.) | 180 | |
| Transport | 110 | |
| Personlig hygiejne | 100 | |
| Sport/fritid | 200 | |
| Diverse (gaver, småting, fornøjelser, ferie m.m.) | 510 | |
| I alt udgifter | 2205 | |
| Opsparing til uforudsete udgifter |
0 | |
| Resultat | -1.305 |
Budgetoverslaget under forudsætning af, at de unge kun får grundstipendiet og bor gratis hos forældre, hvilket 86 % af de hjemmeboende studerende gør.
Ifølge Danmarks Statistik har en uddannelsessøgende et gennemsnitsforbrug på 11.000 kr. pr. måned.
