Dansk Magisterforening

Mere autonomi til forskningsråd?

Benedikte Ballund
Del artikel:

Er det et problem, at Det Frie Forskningsråd er tæt på forskningsministeren og hendes ministerium? Ja, mener det internationale panel, som netop har evalueret rådet, og en oppositionspolitiker. Nej, mener rådets formand, for det er naivt at tro, at politisk pres kun kan udøves i hierarkier.

En overraskelse. Sådan beskriver det internationale panel, der netop har givet Det Frie Forskningsråd (DFF) en ellers fornem evaluering, sin reaktion på, at rådets sekretariat befinder sig i Styrelsen for Forskning og Innovation. Ikke mindst fordi Innovationsfonden og Danmarks Grundforsknings Fond har uafhængige administrationer.

Der er nemlig risiko for, at nærheden i kombination med ministerens myndighed til at udpege medlemmer af både Det Frie Forskningsråds bestyrelse og de fem faglige forskningsråd, kan blive problematisk, lyder advarslen i evalueringen.

Selv om det med rapportens ord er en modus operandi, der lader til at fungere tilfredsstillende og der i øvrigt tidligere i år blev nedskrevet en aftale, som fastslår, at det er formanden for bestyrelsen i DFF, der råder over sekretariatet, så er anbefalingen fra panelet til de danske folketingspolitikere og regeringen derfor, at tingene bliver skilt mere ad.

Når de røde lamper blinker, er forklaringen, som man kan læse andetsteds i rapporten, at panelet mener, at en stærkere uafhængighed af ministeriet og ”den generelle sfære for politisk beslutningstagning” er vigtigt både for rådets omdømme og effektiv forskningsstøtte på langt sigt.

”Autonomi er en vigtig forudsætning for succesrig, uafhængig forskningsstøtte”, fastslår panelet.

Kunne være bekymrende
Og evalueringspanelet har også helt ret i, at autonomi er en forudsætning, medgiver formanden for Det Frie Forskningsråds bestyrelse, professor Peter Munk Christiansen. Han er også enig i, at det er en lidt speciel konstruktion, at man har sekretariatet liggende, hvor det ligger. Derfor kunne man i princippet godt flytte det ud.

"Jeg kan sådan set godt forstå, at man peger på det. I mange systemer kunne det godt være bekymrende, og der må ikke være den mindste usikkerhed om, at DFF er uafhængigt. Men det ville være en løsning på et ikke-eksisterende problem", siger han.

Fra Venstres forskningspolitiske ordfører Esben Lunde Larsen er meldingen også, at han ikke er bekymret over den konkrete fysiske placering af DFFs sekretariat, selvom for eksempel Innovationsfonden ved sin etablering lagde vægt på, at der skulle være fysisk afstand til ministeriet. Til gengæld mener han, der kan være en pointe, når panelet peger på, at det kan så tvivl om rådets uafhængighed.

"Det er klart, at det er problematisk, og udmøntningen af Ydun-midlerne er et eksempel på, at man kan mistænke det for at gå hånd i hånd med regeringen og fremme en politisk dagsorden", siger Esben Lunde Larsen, der tidligere har kritiseret uddelingen af midlerne, der er målrettet kvindelige forskere, i en kronik i Berlingske.

Mange måder at presse
Det argument preller dog af på Peter Munk Christiansen. Han mener nemlig, at det er naivt at tro, at man kan gardere sig mod kritik for den måde, man vælger at fordele pengene på. Det vil kunne ske uanset strukturen, vurderer han og peger desuden på, at der er mange måder at udøve politisk pres.

"Hvis jeg oplevede, at der var et problem, ville jeg sige det, men jeg mener som sagt, at der ikke er noget".

}