Dansk Magisterforening

Velkommen

Redaktionen
Del artikel:

Magisterbladet har nu fået to ben at gå på: en trykt udgave og en hjemmeside.

Hjemmesiden vil så at sige ”udkomme” hver dag – med nyheder, debat, blogs, anmeldelser og interviews. Det giver os en helt anden mulighed for at bringe historier, når de er aktuelle, og følge op på dem, når det kræves. Og det giver dig mulighed for at debattere og kommentere artikler og blogindlæg. 

Akademikerbladet.dk er designet til at tilpasse sig den platform, det åbnes på. Du kan altså læse Magisterbladet på alle de platforme, du måtte foretrække: din pc, din smartphone eller din tablet.

Ud over at du dagligt kan følge med i de nyheder, vi har prioriteret og fundet relevante for den brogede skare af DM-medlemmer, vil du også hver anden uge modtage et elektronisk nyhedsbrev fra os med de vigtigste opdaterede nyheder. Nyhedsbrevet vil også indeholde de nyeste jobannoncer med et link til magisterjob.dk.  

De daglige nyheder på akademikerbladet.dk betyder, at vi skruer ned for udgivelsesfrekvensen af Magisterbladet i den trykte udgave. Det vil fremover udkomme som månedsblad – på nær i juli måned. Nyhedsstoffet vil naturligt blive nedprioriteret til fordel for artikler, der går både i dybden og bredden med emnerne. Bladet vil blive mere magasinpræget end hidtil.

Vi håber, du vil tage godt imod både det nye site og det nye Magisterbladet. Vi hører gerne din mening om begge produkter. Skriv blot til os. Det er nu blevet enklere og hurtigere.

Venlig hilsen
Redaktionen

}