Dansk Magisterforening

Svenske forskere lynuddannes til lærere

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Manglen på lærere i naturfag i grundskolen i Sverige fører til beslutning om, at naturfagsforskere tilbydes en etårig læreruddannelse og efterfølgende en lektorstilling.

En katastrofal mangel på naturvidenskabelige lærere i Sverige rammer de svenske elever i grundskolen. Her er der slet ikke er lærere nok i især fysik, kemi og matematik (NO-emner). Det svenske Vetenskapsakademiens skolegruppe foreslår derfor, at man lynuddanner naturvidenskabelige forskere til lærere og efterfølgende tilbyder dem en lektorstilling i grundskolen med tilhørende høj løn. Et forslag, som Undervisningsministeriet bakker op om.  

”Problemet er, at uddannelsen inden for NO-emner giver adgang til andre job end lærerjobbet, som er et svært og et hårdt ramt jobområde i Sverige. Lærerne har fået mange administrative opgaver, arbejdsforholdene er generelt blevet meget dårligere, og lønnen er lav”, siger professor i partikelfysik Per-Olof Hulth, som sidder i Vetenskapsakademiens skolekomite, der lige nu lægger sidste hånd på en analyse med forslag til, hvad der kan redde det svenske undervisningssystem. Analysen afleveres til Undervisningsministeriet i slutningen af januar.

De seneste år har Sverige oplevet en katastrofal udvikling med mangel på lærere, dårlige elevscorer i diverse test som PISA og voksende forskel i elevfærdigheder rundt om i landet, der øger uligheden. En del af redningsplanen bliver forslaget om at lynuddanne såkaldte naturvetare til lærere. Forslaget går ud på at finde 300 naturvidenskabelige forskere, som allerede er i arbejde eller er tæt på at færdiggøre deres ph.d., og lynuddanne dem til lærere. Og der kan også blive tale om at inkludere arbejdsløse forskere i modellen, påpeger Per-Olof Hulth: 

”Dette tiltag alene løser jo ikke problemet, men det kan sætte gang i udviklingen. På sigt kan det også hjælpe med at genskabe prestigen i lærerfaget, at man får højtuddannede forskere i lærerstillinger”, siger han.
 
Hurtige tiltag
Går alt efter planen, kan uddannelsen af forskere til lærere begynde i efteråret 2015, og de første naturvetare kan stå klar som NO-lærere i efteråret 2016. 

Hos Sveriges akademikeres centralorganisation (Saco) påpeger formand Göran Arrius, at man bliver nødt til at iværksætte hurtige tiltag, hvis manglen på lærere i NO-emner ikke skal blive uoverstigelig. 

”Et tiltag er at give naturvidenskabelige forskere en pædagogisk efteruddannelse. Regeringens indførelse af lektorstillinger kombineret med en løntillæg på 10.000 kroner kan formodentligt bidrage til at lokke naturvidenskabelige forskere til skolens verden”, siger Göran Arrius. 

Han påpeger dog, at man nok ikke bør have for store forhåbninger til, at dette tiltag løser alle problemer. 

”At udelukke arbejdsløse forskere fra disse stillinger ville derfor sandsynligvis være en stor fejltagelse”, siger Göran Arrius.

Saco har i længere tid gjort opmærksom på, at lærernes arbejdsforhold skal forbedres, og lønnen sættes markant op, hvis kvaliteten i undervisningen og tilgangen af lærere øges. 

”Når det gælder det naturvidenskabelige område er lønspørgsmålet ekstra vigtigt, da de dygtigste på området i dag vælger en anden retning som civilingeniører, hvor lønnen er højere”, siger Göran Arrius.

Han understreger, at man sandsynligvis også skal blive bedre til at få de studerende til at interessere sig for naturvidenskabelige emner. 

Tidligere var det helt normalt for forskere efterfølgende at blive lærer i Sverige. Det tilførte skolen store kundskaber og prestige. Men de forværrede forhold i den svenske undervisningssektor betyder, at unge generelt nu helt fravælger læreruddannelsen. Det mærker man nu, hvor cirka 350 NO-lærere hvert år går på pension, mens under 30 NO-lærere årligt uddannes. 

Viden om denne katastrofale udvikling i det svenske undervisningssystem er dog først kommet inden for det seneste år efter en større kortlægning af området. 

”Det er skræmmende læsning. Halvdelen af alle de lærere, som underviser i fysik, har ingen uddannelse i fysik. Det gør jo elevernes motivation for selv at læse fysik og blive lærere endnu mindre”, siger Per-Olof Hulth.





}