Dansk Magisterforening

Danmark mangler også naturfagslærere

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Ligesom i Sverige oplever Danmark nu faretruende mangel på lærere i de naturfaglige discipliner. Meritlæreruddannelsen er en kortsigtet løsning, men der skal ske ændringer.

I Sverige er der akut mangel på lærere i naturfag. Det fører til, at man nu vil tilbyde forskere med naturfaglig baggrund en betalt lynuddannelse til lærere og efterfølgende lektorstilling i grundskolen (læs artiklen her). Men også i Danmark er manglen på naturfagslærere et voksende problem.

Ifølge tal fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er antallet af lærerstuderende med linjefag i de naturfaglige discipliner faldet med en tredjedel siden reformen af læreruddannelsen i 2007. Og antallet af undervisere i naturfag på professionshøjskolerne er halveret fra 2005 til 2010, så der i dag er 28 fuldtidsansatte undervisere og dertil 31 timeansatte. Flere af disse går på pension i de nærmeste år. Det er en yderst bekymrende udvikling, påpeger John Finnich Pedersen, formand for Naturfagsudvalget hos ATV og til daglig kommunikationschef hos Siemens.

”Teknologi og innovation er afgørende for Danmarks udvikling, men mange virksomheder herhjemme kan i fremtiden blive tvunget til at lægge sine aktiviteter i udlandet. For vi kan se, at der vil mangle flere og flere lærere i de naturfaglige discipliner. Så vi har et problem, og det vokser”, siger han.

En kortlægning i 2013 fra Undervisningsministeriets digitale styrelse Uni-C viser, at kun halvdelen af al undervisning i faget natur/teknik varetages af lærere med dette fag som linjefag eller med tilsvarende kompetencer.

Derudover kan knap 25 procent af lærerne til august gå på pension, og det gælder også lærere i naturfagene. Så allerede til efteråret kan der vise sig et problem, pointerer landsformand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Peter Jensen.

”Siden ændringen af læreruddannelsen i 2007 har der været alt for få, der har valgt naturfag, så på et tidspunkt kommer vi til at mangle lærere. På min skole har vi eksempelvis en cand.scient. som har læst en meritlæreruddannelse, så det er en måde at løse det på”, siger Peter Jensen. 

Kortsigtet løsning
En meritlæreruddannelse kan læses på to år og sidestilles med en almindelig læreruddannelse. Ifølge Peter Jensen er meritlæreruddannelsen på de to år hurtig nok til at kunne løse manglen på lærere herhjemme. Men det kræver, at der er nok, som vil læse meritlæreruddannelsen.

”Er man uddannet som cand.scient., men kan ikke få arbejde inden for sit felt, så kan man jo vælge den vej. Det er en oplagt vej, som vi konkret har set arbejdsløse med den baggrund vælge det seneste år”, siger Peter Jensen.

Det er John Finnich Pedersen enig i.

”Den kortsigtede løsning er at få meritlærere med den rette faglige baggrund til at undervise i de fag, hvor vi mangler lærere”, siger han.

Naturfagsudvalget i ATV færdiggør til april en rapport om, hvordan man kan styrke de naturfaglige discipliner i undervisningen og vende den kedelige udvikling med manglen på lærere. Og mens meritlærerordningen på den korte bane en ganske fornuftig løsning på problemet med manglende naturfagslærere, peger udvalget over for Magisterbladet på, at man på længere sigt skal opkvalificere professionshøjskolerne. Det kan ske ved at formalisere et samarbejde mellem professionshøjskolerne og landets universiteter om at styrke den faglige undervisning af de kommende lærere, forklarer John Finnich Pedersen:  

”Lægger man en del af undervisningen på universiteterne, kan det udfylde det aktuelle tomrum med manglen på lærere, fordi der er stor kapacitet på universiteterne. Det vil på sigt også skabe mere prestige om lærerjobbet, og vi ser ingen formelle hindringer for, at dette samarbejde kan lade sig gøre”.  

}