Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

fraklip

Tidslinje:

1965

Von Eyben-udvalget blev nedsat for at afgøre, om det ville have en gavnlig effekt at give uddannelsesstøtte til de mindst bemidlede.

Foto: Nf Ritzau/Scanpix

1968

Betænkning fra von Eyben-udvalget. De to anbefalinger i rapporten lød således:

“… ingen af økonomiske grunde skal forhindres i at få den uddannelse, som den unge har lyst og evner til”.

“Det skal blive muligt at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende på studieaktiviteten i uddannelsesperioden”.

1970

Statens Uddannelsesstøtte blev vedtaget af VKR-regeringen med Hilmar Bauns­gaard (R) som statsminister og Helge Larsen (R) som undervisningsminister.

“Vi må prioritere inden for de politiske rammer, og vi må beskæftige os med en række generelle problemer, blandt andet dette: Skal alle have uddannelsesstøtte, eller skal støtten kun gives til de mest trængende? Jeg er nærmest tilhænger af det sidste”.

- Carl Christian Møller, formand for Rådet for Statens Uddannelsesstøtte

Foto: Casper Hansen/Ritzau Scanpix

1973-1975

Under Poul Hartling-regeringen blev lovgivningen om lån ændret. Før regeringens ændringer havde man kunnet få rentefrie statslån, men ved lov blev de ændret til statsgaranterede banklån med datidens høje renter. Det medførte, at der var studerende, der endte med bundløs gæld. Indførelsen af banklån fik de unge på gaderne til demonstrationer.

Foto: Danske Studerendes Fællesråds arkivfotos

1979

“Kampen for levevilkårene skal i højsædet”.

- Yvonne Nielsen, daværende formand for Landssammenslutningen for kursusstuderende, i Land og folk d. 28. november 197

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

1988

Omfattende SU-reform ­vedtaget. Den medførte en afskaffelse af statsgaranterede banklån og en stor stigning i stipendier. Stipendierne steg fra 21.900 til 36.000 kr. om året. Reformen blev til på baggrund af et flertal uden om regeringspartierne baseret på S, Fælles Kurs, SF og Radikale Venstre.

“Det, vi fejrer i dag, er, at skattetrykket stiger 0,2-0,3 procent, fordi de tre partier hele tiden har budt over hinanden i forhandlingerne om denne reform”.

- Forsknings- og undervisningsminister Bertel Haarder i Skive Folkeblad

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

“Hvad bidrager mest til Danmarks fremtidige økonomiske vækst? At lette formueskatten for de folk, der i forvejen har store formuer? Eller at opbygge en menneskelig formue inde i hovedet på de folk, der søger uddannelse? Vi holder på det sidste”.

- Erling Olsen, socialdemokratisk ordfører i Skive Folkeblad

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

2013

En række besparelser ramte SU-systemet i 2013 med en ny fremdrifts- og SU-reform. Det var blandt andet for at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det udløste stor kritik hos de studerendes fællesskaber og demonstrationer på blandt andet Københavns Universitet.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

2014

“Hvis man bare bliver det mindste forsinket, ­mister man jo hele sin SU-ydelse. Den bliver ikke bare mindre. Og det gør jo netop, at de ­studerende, der ikke er de mest ressourcestærke og har akademikerforældre, og som derfor kommer til at dumpe et par eksamener, kommer til at være i stor frafaldsrisiko. For lige pludselig mister de hele deres økonomiske grundlag”.

- Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes fællesråd i 2014

2016

Diskussioner om, hvorvidt man skal gøre SU’en til et lån på kandidaten, blusser op. Det mente Camilla Gregersen, formand for DM, ikke: “Der er ingen grund til at øge denne ulighed ved at reducere SU’en. Danmark har brug for, at alle talenter får mulighed for at udforme deres potentiale. Det må ikke blive sådan, at kun børn af de økonomisk bedst stillede får en kandidatuddannelse”.

Foto: Jacob Nielsen

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?