Dansk Magisterforening

Kunstens metafysik

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Søren Ulrik Thomsen talte på DM's Vidensfestival om kunst, der rækker ud over kunstneren selv.

”Jeg kommer lige fra et bryllup, hvor vi sang Kingos Sorrig og glæde. Den salme er et fint eksempel på, at kunst kan blive metafysisk og række ud over kunstneren selv. En mange hundrede år gammel salme og så forstår jeg alligevel fuldstændig, hvad manden siger. Det er gådefuldt. Når et udkast til et digt - jeg skriver mange udkast - ligger på mit skrivebord, og jeg går forbi det, er det en af mine små kvalitetstests: Gider jeg læse det? Er der noget overraskelse i det? Det skal sige mig noget, jeg ikke selv kunne have sagt. Det kan måske lyde mærkeligt, når det er mig, der har skrevet det, men det er kunstens metafysik. Der er digte, der ikke holder, selv om jeg troede det modsatte. De står ud med flot sejl og fuldt mandskab og går ned fem meter fra havnekajen. Og så er der små joller, man ikke tager så meget notits af, men som sejler i mange år. Jeg forstår ikke de digtere, der siger, at de prøver at hæve sig op over tiden eller, modsat, prøver at gribe tiden. Man kan hverken undgå den eller gribe den. Jeg tror på, at der findes ting i denne verden, som ikke ville være skabt, hvis det ikke havde været for en bestemt person, der befandt sig lige dér”.

Det sagde digter Søren Ulrik Thomsen blandt andet på DM's Vidensfestival.

Succes-hattrick for Vidensfestival

Anja C Andersen: Om kometer

Ingrid Stage: Om samfundsnytte og stor formidling

Knud Romer; Dans efter humanioras fløjte

Peter Tudvad: Facebook som oplysningsprojekt

}