Dansk Magisterforening

Akademikere tvinges i ad hoc-ordninger

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Syv ud af ti ledige akademikere videreuddanner sig i ad hoc-ordninger, når dagpengene udløber, mens kun to procent ender på kontanthjælp. Det er formentlig eneste udvej, påpeger a-kasserne.

Når ledige akademikere opbruger deres ret til dagpenge, havner de meget sjældent på kontanthjælp. Derimod ender knap syv ud af ti med at videreuddanne sig enten via den særlige uddannelsesordning eller med SU. De øvrige faggrupper ender derimod tre gange så ofte på kontanthjælp som akademikere, når dagpengene udløber.

Det viser tal, som Magisterbladet har trukket på jobportalen Jobindsats, over ledige, som har opbrugt deres dagpenge i 2013.

Blandt de ledige akademikere, som videreuddanner sig mest, når dagpengene udløber, er medlemmer i Magistrenes A-kasse (MA) og CA a-kasse (CA). Fra begge a-kasser vælger 68 procent den særlige uddannelsesordning eller SU. Dernæst kommer Akademikernes a-kasse med 65 procent og AJKS for journalister og kommunikation med 62 procent. Blandt akademikerne videreuddanner gennemsnitligt 66 procent sig derfor, mens det gennemsnitligt kun gælder 52 procent for de øvrige faggrupper, når dagpengene udløber.

At så mange akademikere tager den særlige uddannelsesordning eller kommer på SU frem for på kontanthjælp, når dagpengene slutter, skyldes formentlig, at de tvinges til det. Det pointerer Verner Sand Kirk, som er formand for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

”Den udvikling kan sagtens skyldes, at de ledige akademikere i større udstrækning ikke vil være berettiget til kontanthjælp, fordi de oftere har en lille formue eller ejerbolig. Derfor tror jeg, at eksempelvis magistrene faktisk er tvunget til at tage dette tilbud”, siger Verner Sand Kirk.

Uden indkomst

Kontanthjælpsmodtagere er omfattet af loven om aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der kan gives en bredere vifte af tilbud om uddannelse og ansættelse med løntilskud, end der kan på en midlertidig arbejdsmarkedsydelse som eksempelvis den særlige uddannelsesordning.

Den særlige uddannelsesordning er derfor ifølge Verner Sand Kirk ikke noget, man bare aktivt bør vælge. For satsen er den samme, men viften af tilbud er altså større for kontanthjælpsmodtagere. Han tror dog heller ikke, at magistre er et særligt folkefærd, som aktivt vælger den midlertidige særlige uddannelsesordning, hvor satsen er den samme som på kontanthjælp, men viften af tilbud mindre.

”Disse midlertidige ordninger er jo et godt alternativ til ikke at få en krone. Men når de rinder ud, vil der være en meget stor andel af magistre og andre akademikere, som vil stå uden indkomst, fordi de ikke er berettiget til kontanthjælp”, siger Verner Sand Kirk og understreger, at akademikere derfor rammes hårdere.

”Akademikere bliver hårdere ramt, fordi de ikke engang kan få kontanthjælp, når den midlertidige ordning ophører”, siger Verner Sand Kirk.

Vundet lidt tid
Ifølge afdelingschef i MA Marianne Rossander kan overvægten af akademikere, som havner i den særlige uddannelsesordning skyldes, at de generelt er mere orienteret mod uddannelse end andre faggrupper. Men det handler formentlig mere om, at der er flere akademikere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, når dagpengene udløber.

”Der er blandt akademikere, som har mistet dagpengeretten, formentlig flere, der ikke vil kunne få kontanthjælp, fordi de har et hus, mindre formue eller en ægtefælle, der tjener for meget. Den midlertidige ordning giver en mulighed for i det mindste at få lidt, som ikke er betinget af den sociale situation”, siger Marianne Rossander. Ifølge tal fra Jobindsats har den gennemsnitlige varighed for magistre, der har deltaget i den særlige uddannelsesordning mellem januar og juni 2013, været syv uger. Og MA har ikke haft mulighed for at få data på, hvilke kurser og forløb de ledige magistre kommer på i dette forløb.

I AK-Samvirke understreger man, at der stadig ikke er nogen, som har et samlet overblik over, hvad deltagelse i den særlige uddannelsesordning reelt fører til. Men blandt de 10.000 ledige, som misterede retten til dagpenge i januar og februar 2013, havde kun seks procent fundet et arbejde et halvt år senere.

Læs mere i Magisterbladet nr. 2/2014, der udkommer den 21. februar.


}