Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Støtte fra DM til kritisk skolelærer

Et alvorligt angreb på en folkeskolelærers ytringsfrihed har fået DM´s Professionshøjskoleundervisere til at fare i blækhuset

Det er ikke hverdagskost, at DM´s politikere går ind i personsager, der ikke direkte vedrører deres egne medlemmer. Men en sag om ytringsfrihed, der involverer en folkeskolelærer i Odense, har fået DM Professionshøjskolers bestyrelse til at gøre en undtagelse.

”Vi ser med stor forundring og misbilligelse på den tjenstlige advarsel, som Odense Kommune har tildelt lærer Erik Schmidt”, skriver en samlet bestyrelse i et brev, som er sendt til Børne- og ungeudvalget og Rådmand Susanne Crawley Larsen, skoleleder på Agedrup Skole Mohammed Bibi, tillidsrepræsentant på Agedrup Skole Juliane Ludvigsen samt lærerne på Agedrup skole og Odense Lærerforening.

Uacceptabel adfærd
Professionshøjskoleunderviserne mener, at det var et angreb på folkeskolelærer Erik Schmidts ytringsfrihed, da han i maj måned blev indkaldt til en tjenstlig samtale med den begrundelse, at hans adfærd og attitude på en række personalemøder på Agedrup Skole har været uacceptabel og negativ.

Den tjenstlige samtale handlede om fire møder, der havde ny struktur og næste års skoleopgaver på dagsordenen, og hvor Erik Schmidt havde været i agiteret dialog med skolens nye leder, Mohammed Bibi, blandt andet om den måde, skolelederen havde valgt at differentiere forberedelsestiden på.

Den tjenstlige samtale ender med, at Erik Schmidt modtager en advarsel fra Odense Kommune, som hans skoleleder er medunderskriver på.  Erik Schmidt har i mellemtiden selv indgivet sin opsigelse og stopper efter 34 år som folkeskolelærer, når dette skoleår er omme.

”Jeg kan ikke være på en arbejdsplads, hvis jeg er usikker på, hvad jeg må sige, og hvad jeg ikke må sige”, har han sagt til fagbladet Folkeskolen.

En demokratisk ret
I støtteerklæringen fra DM´s professionshøjskoleundervisere står der endvidere:

”Erik Schmidt har på personalemøder på Agerup Skole benyttet sig af sin demokratiske ret til at forholde sig kritisk til ledelsens visioner for udmøntningen af den nye lov om arbejdstid. Dette medførte såvel en tjenstlig samtale som en skriftlig tjenstlig advarsel. Vi anser det for et alvorligt angreb på offentligt ansattes ytringsfrihed”.

Formand for sektionen i DM Hans Beksgaard mener, at sagen giver anledning til dyb bekymring.
”Hvis ikke uddannelse kan ledes dialogbaseret, står vi over for et kæmpe problem i Danmark.

Ikke blot en udfordring. Vi ser Erik Schmidt som et ikon for den kritiske borgers ret til at ytre sin mening i et demokratisk samfund og specielt i en skole, der skal opdrage til demokrati”, udtaler Hans Beksgaard.

Sagen gav i starten af august anledning til en række spørgsmål fra Enhedslisten til uddannelsesminister Christine Antorini (S). Ministeren har undladt at forholde sig til sagen om Erik Schmidt med henvisning til, at det er en personalesag.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dansk lektor til Universitetet i Strasbourg, Frankrig

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Leder til den fælles studie- og karrierevejledning på Det Humanistiske ...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Københavns Kommue - Kultur- og Fritidsforvaltningen

Dygtige ledere til Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommue - Kultur- og Fritidsforvaltningen

Faaborg-Midtfyn Kommune

Teamleder til Team BYG

Faaborg-Midtfyn Kommune

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?