Dansk Magisterforening

Akademikere: Dagpenge­ændringer nu

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

De akademiske fagforbund ønsker genoptjeningsperioden til dagpenge halveret nu. Bliver kravet ikke effekturet før en ny finanslov, skal ydelserne forbedres.

Ledige skal have muligheden for hurtigere at blive en del af forsikringssystemet igen, når de har mistet retten til dagpengene. Derfor bør genoptjeningsperioden allerede nu nedsættes til et maksimalt et halvt år fra de 12 måneder, som perioden er i dag. Det understreger formand for FTF Bente Sorgenfrey, som repræsenterer de akademiske fagforbund i Dagpengekommissionen.

”Jeg ser gerne, at man forbedrer genoptjeningskravet nu, for det har stor betydning for, at mange ledige igen bliver en del af vores vigtige flexicurity-system”, siger Bente Sorgenfrey.

Dagpengekommissionen skal undersøge, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem kan gøres mere moderne. Senest ved årsskiftet skal Kommissionen fremlægge sine anbefalinger til regeringen.

Formand for DM Ingrid Stage pointerer, at de nuværende regler gør det tæt på umuligt at genoptjene retten til dagpenge for blandt andet nyuddannede akademikere, som typisk skifter mellem vikariater, korte projektansættelser og perioder med ledighed.

”Det kan vi ikke leve med. Vi kan ligeså lidt leve med, at regeringen tørrer ansvaret af på en kommission, som først kommer med sine anbefalinger om over et år. De ledige har ikke tid til at vente”, siger Ingrid Stage.

Handles nu
DM’s formand pointerer, at man kræver langt mere målrettet fokus på jobskabelse og en kortere genoptjeningsperiode til dagpenge. Og det skal ske nu.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har dog afvist dagpengeændringer op til efterårets finanslovsforhandlinger. Men på linje med DM og partierne SF, Enhedslisten og senest også Dansk Folkeparti mener Bente Sorgenfrey, at der bør handles allerede nu, hvor flere end 40.000 ledige har mistet dagpengene.  9.900 ledige har mistet dagpengene i første halvår af 2014, og det er langt flere end frygtet.

”Det kan være rigtig svært at samle et års genoptjening med de mange små jobs og vikariater, som mange er tvunget til at tage i dag. Et halvt års genoptjeningsperiode er ok, selvom jeg godt kunne drømme om, at perioden blev endnu kortere, fordi det er så væsentligt at være en del af forsikringsordningen”, siger Bente Sorgenfrey.

Forbedre ydelser
Også Finn R. Larsen, formand for Akademikerne (AC), ønsker en nedsættelse af genoptjeningsperioden til et halvt år. Han er dog mere tvivlende over for, om denne slåskamp skal tages lige nu.

”Der er helt klart et mål, at genoptjeningskravet forkortes. Det håber jeg også bliver en af Dagpengekommissionens anbefalinger. Men langt den største del af de ledige falder ud af systemet. Så her og nu handler det mere om at forbedre ydelserne, end at tage en stor slåskamp om længden på genoptjeningskravet”, siger Finn R. Larsen.

For et par dage siden udmeldte Harald Børsting, formand for LO, at kravet om at forkorte genoptjeningskravet nu og her er urealistisk. Bente Sorgenfrey understreger dog, at fagforbundene er helt på linje, når de sidder sammen ved forhandlingsbordet i Dagpengekommissionen.

”Han taler lige op mod finanslovsforhandlingerne.  Det er et krav fra også LO, at man forbedrer genoptjeningskravet. Det ser dog trængt ud at få lavet ændringer her og nu, men jeg ønsker, der sker noget nu. Bliver det ikke på genoptjeningsperioden, så må vi kigge på arbejdsmarkedsydelsen”, siger Bente Sorgenfrey.


}